Anmeldelse
Lakunen af Barbara Kingsolver
- Log ind for at skrive kommentarer
En bred roman med et præcist tidsbillede, der giver et indlevet portræt af et rodløst menneske, og som dybest set handler om kunstneren og kunstens vilkår.
Kingsolver har altid noget på hjerte, men hendes temaer spærrer ikke for hendes personer, der er langt mere end blot talerør for forfatteren. Det gælder også denne prisbelønnede roman, der er forfatterens hidtil mest ambitiøse. Den er lidt speciel, idet den er stykket sammen af dagbogsnotater, erindringer, breve og avisudklip.
Hovedpersonen, Harrison Shepherd, er et forsømt barn af en amerikansk far og en flyvsk, mexicansk mor. Han opholder sig skiftevis i USA og Mexico, men hører ikke rigtig til nogen af stederne. Hans personlige historie væves sammen med en god bid af det 20. århundredes historie. Som naiv, ung mand beklæder han en ydmyg stilling i Frida Kahlo og Diego Riveras farverige og lidenskabelige hjem, der i en periode huser Trotskij, den eksilerede kommunistleder. Senere bosætter han sig i USA og bliver en berømt forfatter, der trækker på stof fra Mexicos fascinerende fortid.
Harrison fremstår som et meget privat og tilbagetrukket menneske, noget af en tilskuer til livet, men en skarp iagttager. Hans passion er ordene, men da han bliver et offer for den amerikanske heksejagt på kommunister, er vejen som forfatter lukket for ham, og hans liv bliver meningsløst. Historien ender, hvor den begyndte, på en lille ø i Mexico, hvor Harrison forsvinder under en dykning.
Jeg må indrømme, at jeg er lidt ambivalent over for bogen. Den rummer skønne, sanselige passager, og sproget er en nydelse. Også blandingen af fiktive og historiske personer fungerer. Harrison træder især i karakter i sidste halvdel af bogen, og her introduceres også hans sekretær, den lille, ukuelige, dybt loyale gammeljomfru, Violet Brown, der tilfører bogen en ekstra charme. Men det er også her, temaet efter min mening for en gangs skyld tager magten en smule fra forfatteren, og hvor hun bruger en masse avisuddrag og alt for lange dialoger for at få sine holdninger frem. Det svækker bogens litterære kraft, men den rummer alligevel så mange kvaliteter, at den absolut er værd at læse.
- Log ind for at skrive kommentarer
En bred roman med et præcist tidsbillede, der giver et indlevet portræt af et rodløst menneske, og som dybest set handler om kunstneren og kunstens vilkår.
Kingsolver har altid noget på hjerte, men hendes temaer spærrer ikke for hendes personer, der er langt mere end blot talerør for forfatteren. Det gælder også denne prisbelønnede roman, der er forfatterens hidtil mest ambitiøse. Den er lidt speciel, idet den er stykket sammen af dagbogsnotater, erindringer, breve og avisudklip.
Hovedpersonen, Harrison Shepherd, er et forsømt barn af en amerikansk far og en flyvsk, mexicansk mor. Han opholder sig skiftevis i USA og Mexico, men hører ikke rigtig til nogen af stederne. Hans personlige historie væves sammen med en god bid af det 20. århundredes historie. Som naiv, ung mand beklæder han en ydmyg stilling i Frida Kahlo og Diego Riveras farverige og lidenskabelige hjem, der i en periode huser Trotskij, den eksilerede kommunistleder. Senere bosætter han sig i USA og bliver en berømt forfatter, der trækker på stof fra Mexicos fascinerende fortid.
Harrison fremstår som et meget privat og tilbagetrukket menneske, noget af en tilskuer til livet, men en skarp iagttager. Hans passion er ordene, men da han bliver et offer for den amerikanske heksejagt på kommunister, er vejen som forfatter lukket for ham, og hans liv bliver meningsløst. Historien ender, hvor den begyndte, på en lille ø i Mexico, hvor Harrison forsvinder under en dykning.
Jeg må indrømme, at jeg er lidt ambivalent over for bogen. Den rummer skønne, sanselige passager, og sproget er en nydelse. Også blandingen af fiktive og historiske personer fungerer. Harrison træder især i karakter i sidste halvdel af bogen, og her introduceres også hans sekretær, den lille, ukuelige, dybt loyale gammeljomfru, Violet Brown, der tilfører bogen en ekstra charme. Men det er også her, temaet efter min mening for en gangs skyld tager magten en smule fra forfatteren, og hvor hun bruger en masse avisuddrag og alt for lange dialoger for at få sine holdninger frem. Det svækker bogens litterære kraft, men den rummer alligevel så mange kvaliteter, at den absolut er værd at læse.
Kommentarer