Den japanske forfatters anden bog på dansk er en poetisk, smuk og magisk skildring af en kvindes deroute og nedstigning til et personligt inferno.
En aften på vej hjem fra arbejde tager kvinden Kei ubevidst med en anden toglinje end hun plejer. Hun er i en lettere omtåget tilstand og bliver pludselig ramt af en ubeskrivelig tristhed. Hun stiger tilfældigt af toget på den næstkommende station og befinder sig nu i byen Manazuru, hvor hun bliver forfulgt af genfærdet af en kvinde. Helt tilfældigt er det dog ikke. Vi får gradvist løftet sløret for, hvad det er Kei bærer rundt på af mentalt gods.
Tolv år forinden har hun mistet sin mand. Han tog hjemmefra en morgen og kom aldrig tilbage. Kei har ikke set ham siden og er nu efterladt med deres barn Momo, et hav af spørgsmål og et tyngende minde, som hun i flere år har forsøgt at fortrænge. Hvordan kommer man videre med et enormt tomrum indeni og en uforløst fortid? Hun skaffer sig af med alle mandens ejendele på nær hans dagbog, som rummer flere mystiske passager. Hendes indre kompas viser konstant i retningen af Manazuru, som bliver omdrejningspunktet i bogen.
”Det er først, når man mister noget, at man begynder at tænke over det. Og begynder man først at tænke over noget, forstår man det mindre og mindre”. Sådan tænker Kei på et tidspunkt, og det rammer meget præcist stemningen og tonen i bogen. ´Kvinden ved havet´ skildrer på fineste vis essensen af et traume. Hovedpersonen befinder sig i et limbo, hvor hun skiftevis håber på at finde svar, men samtidig frygter konsekvensen.
Som i så meget andet japansk litteratur er ensomheden et gennemgående tema i bogen. Vi kender det også fra Haruki Murakamis forfatterskab. Ensomheden er livets store udfordring, et indre genfærd, som enten truer med opløsning eller afstedkommer forløsning. Og i processen opstår ofte parallelverdner, hvor virkeligheden er diffus og uhåndgribelig og sameksisterer med det magiske. Det er formidabelt beskrevet i ´Kvinden ved havet´, hvor hovedpersonens indre verden af tab, svigt og manglende kontrol som mor og menneske kolliderer med den ydre. Det slår gnister og skaber et scenarie af både overraskende momenter og ahaoplevelser for læseren.
Forfatteren udkom første gang på dansk med ´Senseis mappe´ fra 2013. Der er flere lighedspunkter i sprog og stil. Særligt den nærmest meditative måde at skrive på går igen i ´Kvinden ved havet´, hvor fortællingen til tider er helt stillestående, men rummer en afsindig fortættet stemning mellem ordene. Det er vanvittigt velgjort.
Bogen er en smuk, velskrevet og stemningsfuld fortælling, som blandt andet rummer elementer fra den magiske realisme og også stænk af noir og krimi. Der er en god læseoplevelse at hente i ´Kvinden ved havet´. En af den slags, der vokser med siderne og lever videre i lang tid efter endt læsning.
Oprindeligt skrevet af Thomas Behrmann, Litteratursiden.
Kommentarer