Kvæler

Den noget langsomme start bliver afløst af en genial, overraskende og tempofyldt slutning i sikkert krimihit.

Jeg kan ikke lade være med at starte denne anmeldelse med ordene: Hold nu op der er mange ord og detaljer i denne krimi. Og efter min mening også mange overflødige ord og detaljer, der især i starten gør fortællingen langsom og til tider endog ulidelig langsom at komme igennem. Det ville klæde historien at være 100 sider kortere. Det er ærgerligt, for plottet er gennemtænkt, spændende og holder til slutningen, og personerne er originale og velfungerende.

Martin Juncker er efter skilsmisse og sygdom tilbage i Personfarlig og bliver sat på en sag om en ung kvinde, der er blevet fundet dræbt på Amager Fælled. Dræbt og seksuelt krænket på en yderst frastødende måde. For Juncker er det et deja-vu, da drabet til forveksling ligner et drab, han ikke lykkedes med at opklare ti år tidligere, og han kan ikke lade være med at tænke, at der må være en sammenhæng.

Sideløbende med Junckers sag om den dræbte kvinde, arbejder Signe på en anden drabssag. En nynazist er blevet knivdræbt under en politiaktion, men pludselig bliver de to sager kædet sammen og de to arbejder igen tæt sammen om opklaringsarbejdet. Også Signe har private problemer, da hun stadig slås med eftervirkninger af den voldtægt, en kollega udsatte hende for, for fire år siden og som hun aldrig har fået hverken anmeldt eller bearbejdet.

Begge hovedpersoner fylder meget, men da de er både realistiske og velbeskrevne, er det ganske fint. I det hele taget fungerer alle personerne virkelig godt – det er klart en af forfatterparrets store forcer og en vigtig en af slagsen, især i krimier, der som denne er meget personbårne. Jeg nyder at følge spændende personer gennem en serie af bøger og følge deres udvikling både personligt og i deres arbejde. Derfor vil jeg da også klart anbefale, at man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge.

Der er mange overraskelser undervejs og det gør, sammen med den gode vægtning mellem personernes privatliv og selve krimidelen, historien spændende og får læseren til lige at ville læse et kapitel mere. Sproget er lige detaljeret nok til mig, men det er jo en smagssag. Jeg vil dog ikke undlade at medgive, at på trods af de mange ord, er historien flydende og velfortalt, og sproget er flottere end i mange andre krimier.

Selvom der ikke mangler lig eller mord, er bogen ikke i den voldelige og blodige ende af krimigenren. Den er mere raffineret, og opklaringsarbejdet fylder meget. Slutningen er virkelig spændende og overraskende med tvists og uventede drejninger og er med til alligevel at gøre bogen virkelig læseværdig. For den noget langsomme start bliver afløst af en genial, overraskende og noget mere tempofyldt slutning.