Anmeldelse
Klara og solen
- Log ind for at skrive kommentarer
Kazuo Ishiguro seneste genistreg er en varm fortælling om unikt venskab, individets værdi og de yderste konsekvenser af kunstig intelligens.
Nobelprisvinder Kazuo Ishiguro har med ’Klara og solen’ skrevet endnu en fremtidsroman med et dystopisk islæt, der dog skiller sig ud fra Slip mig aldrig med en vis portion optimisme. En smuk, uforglemmelig og bevægende roman til eftertanke.
Bogen skildrer et strålende venskab mellem pige og kunstig intelligens. Ishiguro kredser om temaer som kærlighed, venskab, anvendelsen af kunstig intelligens og hvad der egentlig gør et menneske til et menneske i dets inderste kerne. Men det er især relationerne mellem individerne, der overstråler alt gennem fortællingen.
Med bogen her ser Ishiguro nærmere på netop individets værdi i verden uanset oprindelse – robot eller menneske. En af hans pointer er, at hver af os indeholder noget unikt, der gør os fortjent til anerkendelse, kærlighed og respekt.
Skrivestilen er minimalistisk med en stille fremadskridende handling, hvor man skal læse mellem linjerne for at få det hele med. Her er ingen cliffhangers eller neglebidende plots og så alligevel.
Klara er en usædvanlig observant Kunstig Ven, en soldrevet humanoide, som nogle gange opfatter verden i helhed andre gange fragmenteret i felter alt efter hendes sindstilstand. Deraf bogens forside. Klara er udstillet i en butik sammen med andre kunstige intelligenser, og herfra udgår hele hendes verden. Hver dag observerer hun ivrigt livets gang udenfor samt solens panorering over de nærliggende bygninger. Særligt i udstillingsvinduet får hun energi fra solen, som er netop den næring, hun har brug for for at fungere optimalt.
Da Josie træder ind i butikken, er Klaras skæbne beseglet. Som Kunstig Ven skal hun holde den syge pige med selskab og sørge for, at hun ikke føler sig ensom. Det viser sig dog at være en opgave, der bringer både glæder og sorger ind i den lille familie. For mens Klara udvikler sine sociale færdigheder og tilegner sig viden om sin omverden ud fra iagttagelser og observationer, skærpes hendes relation på godt og ondt til familien, som under facaden gemmer på overraskende hemmeligheder.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kazuo Ishiguro seneste genistreg er en varm fortælling om unikt venskab, individets værdi og de yderste konsekvenser af kunstig intelligens.
Nobelprisvinder Kazuo Ishiguro har med ’Klara og solen’ skrevet endnu en fremtidsroman med et dystopisk islæt, der dog skiller sig ud fra Slip mig aldrig med en vis portion optimisme. En smuk, uforglemmelig og bevægende roman til eftertanke.
Bogen skildrer et strålende venskab mellem pige og kunstig intelligens. Ishiguro kredser om temaer som kærlighed, venskab, anvendelsen af kunstig intelligens og hvad der egentlig gør et menneske til et menneske i dets inderste kerne. Men det er især relationerne mellem individerne, der overstråler alt gennem fortællingen.
Med bogen her ser Ishiguro nærmere på netop individets værdi i verden uanset oprindelse – robot eller menneske. En af hans pointer er, at hver af os indeholder noget unikt, der gør os fortjent til anerkendelse, kærlighed og respekt.
Skrivestilen er minimalistisk med en stille fremadskridende handling, hvor man skal læse mellem linjerne for at få det hele med. Her er ingen cliffhangers eller neglebidende plots og så alligevel.
Klara er en usædvanlig observant Kunstig Ven, en soldrevet humanoide, som nogle gange opfatter verden i helhed andre gange fragmenteret i felter alt efter hendes sindstilstand. Deraf bogens forside. Klara er udstillet i en butik sammen med andre kunstige intelligenser, og herfra udgår hele hendes verden. Hver dag observerer hun ivrigt livets gang udenfor samt solens panorering over de nærliggende bygninger. Særligt i udstillingsvinduet får hun energi fra solen, som er netop den næring, hun har brug for for at fungere optimalt.
Da Josie træder ind i butikken, er Klaras skæbne beseglet. Som Kunstig Ven skal hun holde den syge pige med selskab og sørge for, at hun ikke føler sig ensom. Det viser sig dog at være en opgave, der bringer både glæder og sorger ind i den lille familie. For mens Klara udvikler sine sociale færdigheder og tilegner sig viden om sin omverden ud fra iagttagelser og observationer, skærpes hendes relation på godt og ondt til familien, som under facaden gemmer på overraskende hemmeligheder.
Kommentarer