Kalamit af Brandon Sanderson

Tredje og sidste del af trilogien om Fortropperne og deres kamp mod de såkaldte episke afslutter på glimrende vis denne hæsblæsende og fornyende science fiction serie.

Brandon Sanderson, som på dansk også kendes for romanen Ritmatikeren, har en større produktion af især fantasy-historier bag sig, og han er særligt kendt for at opfinde nye tilgange til genrerne. Serien om Fortropperne er en såkaldt dystopi, som man bl.a. kender fra ’Maze Runner’ og ’Hunger Games’, men Sanderson har også skabt sit helt eget univers ved at blande tegneseriernes superskurke og mutanter ind i sin handling om jordens undergang. Inspirationen fra tegneserierne er særlig tydelig, men også tv-serier som f.eks. ’Heroes’ spøger i baggrunden. Det hele mikses sammen til en særdeles underholdende og kraftfuld historie.

I en nær fremtid er flere mennesker blevet forvandlet til mennesker med særlige superevner, angiveligt som følge af at en mystisk meteorlignende genstand kaldet Kalamit er dukket op på stjernehimlen. Disse såkaldte episke er dog alle superskurke, og snart har de overtaget magten over det meste af jorden. De såkaldte Fortropper kæmper en tilsyneladende umulig kamp mod disse overmennesker, men ikke desto mindre er det dog lykkedes dem at få has på to af de mest magtfulde, Stålhjerte og Regalia. Kampen har dog ikke været uden omkostninger, og David og de sidste rester af Fortropperne har siden måttet leve i skjul og på evig flugt.

Deres gamle leder Prof er selv blevet forvandlet til en episk, og han har bosat sig i byen Ildithia (Det gamle Atlanta), hvor han tilsyneladende er i gang med at iværksætte en plan om at blive den ultimative episke. David og de andre Fortropper sætter nu kursen mod Ildithia for at få ham stoppet. David har muligvis fundet en løsning på at bekæmpe mørket i de episke, men spørgsmålet er selvfølgelig, om de kan komme tæt nok på Prof til at udløse planen.

Den samlede historie er egentlig temmelig kompliceret, og alt det med de episke og alternative verdener er ikke sådan lige at få has på, men selvom alting ikke bliver forklaret lige tilfredsstillende, så afsluttes serien på ganske fornuftig vis. I virkeligheden skal man nok ikke tage serien for mere end den er: Hårdtslående og tempofyldt aktion med en håndfuld helte, der tager kampen op mod overmagten, og som sådan er der tale om særdeles udmærket underholdning. Sanderson er i hvert fald en forfatter, der kan sit kram og formår at skrue handlingen og spændingen godt sammen. Og så kan jeg sagtens leve med, at personerne er noget karikerede og skabelonagtige, og at superskurkene og deres tåbelige navne (Ildkamp, Udslettelse m.m.) er rimelig irriterende.

Læsere med en tegneseriebaggrund vil nok få mest ud af løjerne, men alt i alt en ganske glimrende læseoplevelse.