Kærlighed i koleraens tid af Gabriel García Márquez

Fantastisk smuk og tragikomisk roman om en mand, der, i et koleraplaget Colombia, må vente 53 år, 7 måneder og 11 dage på at få den kvinde, han elsker.

Det er sjældent, man i litteraturen støder på en bog, der ikke berører emnet kærlighed. Men det er endnu sjældnere, man støder på en kærlighed så ægte, tålmodig og langtidsholdbar som Florentinos kærlighed til den mørkhårede skønhed Fermina Daza. Desværre for Florentino er hun gift, men han har svoret hende evig kærlighed, og som konsekvens af sit løfte må han vente mere end et halvt århundrede, før han endelig kan få den kvinde, han elsker.

Det er århundredets kærlighedshistorie, men et sted i baggrunden hærger urolighederne i det fordærvede Colombia. Man opdager det næsten ikke, men aner alligevel, at der bag eventyret om Fermina og Florentino lurer en råddenhed og en dunst af dette sumpede land. Som en tango danset på et let tilfrosset verdenshav.

Kun få kan som Márquez skrive en så forholdsvis lang bog om en mand, der venter tålmodigt på sin store kærlighed, uden at man et eneste øjeblik er i dårligt selskab. Colombianeren gør det let og ubesværet og fylder ventetiden ud med et overdådigt billedgalleri fra Fermina og Florentinos liv, både sammen og hver for sig. Og det er ikke kedeligt. 'Kærlighed i koleraens tid' har det hele: passionerede elskere, smukke, temperamentsfulde kvinder, potente mænd i alle aldre og inderlig kærlighed, der langsomt folder sig ud. Det er ren Bolero.

Gabriel García Márquez modtog i 1982 Nobelprisen i litteratur ”for sine romaner og noveller, i hvilke det fantastiske og det realistiske kombineres i en rigt sammensat fantasiverden, der afspejler et kontinents liv og konflikter”. Prisen er velfortjent, og 'Kærlighed i koleraens tid' er én af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst. Selvom den er mindre voldsom og overdådig end gennembrudsromanen '100 års ensomhed', er romanen på sin egen rolige facon langt smukkere end denne, måske netop i kraft af sin besindelse og afdæmpethed samt dens højere grad af realisme og nedtoningen af det magiske.

Men alene det at vente godt et halvt århundrede på sin elskede er jo om noget magisk.