Kærestesorg af Stine Spedsbjerg

Hudløst ærlig, selvironisk, bittersød og hjerteknusende genkendelig.

Et billede siger mere end tusind ord, siger man. Men mange af os ordelskende typer kan måske have en tendens til at være uenige. Vi læser side op og side ned med ord, der beskriver, fortæller og viser, og vi kan slet ikke få nok. Men med denne lille roman kommer min egen forkærlighed for lange sætninger og malende beskrivelser altså til kort. Bogstaveligt talt. Et billede og tre ord er nok til at jeg mister pusten en smule hver eneste gang, jeg vender et kort i bogen.

Bogen skildrer det knuste hjertes forløb; fra det sorteste hul til trøstespisningen – til rebounds og til accepten af, at et knust hjerte ikke heler på en enkelt dag. Bogen består af 30 små postkort, som hver har en titel. Titlen er en lille sætning eller et simpelt udsagn. Simpelt og småt. Men ikke desto mindre rørende. Nogle er bittersøde og sjove andre er simpelthen bare hjerteknusende enkle og ærlige.

Historien om det knuste hjerte har ikke noget før og ikke nødvendigvis et efter. Hvad der ligger forud for det knuste hjerte er egentlig heller ikke væsentligt for fortællingen. For postkortdigtene leverer bestemt en fortælling. Men et knust hjerte er et knust hjerte og med Stine Spedsbjergs genkendelige situationer, vist igennem den lige så genkendelige (Stine)streg, kan den overføres til en hvilken som helst baggrund.

StineStregen tydeliggør med ’Kærestesorg’ ikke kun sine egne evner til at formidle med sin streg. Hun viser et mod til at lade kærestesorg være kærestesorg og ikke negligere det eller gøre det til alt muligt andet end hvad, det er; røv og nøgler! For det er, hvad det er. Og det er den lille smukke bog ikke bange for at vise os.

Postkortdigtene er bittersøde, sjove, genkendelige og ikke mindst tilgængelige, og de kan læses af enhver, der har et hjerte, der kan slås itu, men heldigvis også hele igen.

Oprindeligt skrevet af Karina Høyer, Litteratursiden.