Anmeldelse
Kære morfar af Didde Jakobsen
Smuk billedbog på rim om en pige, der har mistet sin elskede morfar og beslutter sig for at besøge ham i himlen.
Historiens hovedperson er en lille pige, der skriver et brev til sin morfar i himlen, hvor hun vil høre, om han er hjemme tirsdag kl.10?: "Jeg har lappet cyklen og tegnet på et kort. Til højre lige for mælkevejen ligger himlens port. På vej derop spekulerer hun på, hvordan morfar nu ser ud, for hun husker ham ligge bleg i sengen: "Vinteren frøs og de mørke fugle kom, de tog dig med så hurtigt, din seng blev nu helt tom".
Pigens forældre snakker ikke om morfars død, når hun er i nærheden: "de tænker bare ikke på, at børn jo også kan savne, kroppen fyldes op, så man tror at den skal revne". Da hun endelig ankommer til himlens port, møder hun sin morfar, og sammen betragter de en evig solopgang. Morfar viser hende sit hemmelige flyvefiskested, de kigger sammen på skydyr, hilser på alle verdens guder, der spiller sammen i et stort orkester, og de spiller ludo og billedlotteri på onsdage, hvor man samtidig gerne må bøvse højt og snyde med lidt magi. Da hun cykler hjem igen, "på farverige buer, og jeg bli’r vist på vej af mange mælkehvide duer", kan hun i det fjerne skimte mormors have. Elskede mormor, som hun kan dele savnet med.
'Kære morfar' er en utrolig smuk fortælling, der bruger stærke linjer fra danske sange, ’Tusind stykker’ af Anne Linnet og ’Se nu stiger solen’ af Jakob Knudsen. Sidstnævnte står særligt stærkt, da den ofte synges til begravelser. Bogens tematikker kommer til at stå uhyggeligt stærkt, da man i billedbogens forord kan læse, at bag udgivelsen står Diddes Jacobsens mor og hendes venner, da den unge forfatter, der brændende ønskede at få sin billedbog ud i livet, mistede sit eget, da hun var 26 år.
Bogen et imponerende, hjertegribende eksempel på, hvorledes børns fantasi ikke kender til logiske kender begrænsninger. Det er en fortælling, der sætter dybe aftryk, som jeg altid vil huske.
Illustrator Anja Grams forrygende og humoristiske tegninger, tilfører et lag af lethed, som bevirker, at man kan holde ud at læse bogen igen og igen og efterlader en med samme hudløshed som Lisa Aisatos Livet. Både forfatter(ne) og illustrator har begået et mesterværk, der med sin helhed favner store og små helt ned til 4 års alderen.
Smuk billedbog på rim om en pige, der har mistet sin elskede morfar og beslutter sig for at besøge ham i himlen.
Historiens hovedperson er en lille pige, der skriver et brev til sin morfar i himlen, hvor hun vil høre, om han er hjemme tirsdag kl.10?: "Jeg har lappet cyklen og tegnet på et kort. Til højre lige for mælkevejen ligger himlens port. På vej derop spekulerer hun på, hvordan morfar nu ser ud, for hun husker ham ligge bleg i sengen: "Vinteren frøs og de mørke fugle kom, de tog dig med så hurtigt, din seng blev nu helt tom".
Pigens forældre snakker ikke om morfars død, når hun er i nærheden: "de tænker bare ikke på, at børn jo også kan savne, kroppen fyldes op, så man tror at den skal revne". Da hun endelig ankommer til himlens port, møder hun sin morfar, og sammen betragter de en evig solopgang. Morfar viser hende sit hemmelige flyvefiskested, de kigger sammen på skydyr, hilser på alle verdens guder, der spiller sammen i et stort orkester, og de spiller ludo og billedlotteri på onsdage, hvor man samtidig gerne må bøvse højt og snyde med lidt magi. Da hun cykler hjem igen, "på farverige buer, og jeg bli’r vist på vej af mange mælkehvide duer", kan hun i det fjerne skimte mormors have. Elskede mormor, som hun kan dele savnet med.
'Kære morfar' er en utrolig smuk fortælling, der bruger stærke linjer fra danske sange, ’Tusind stykker’ af Anne Linnet og ’Se nu stiger solen’ af Jakob Knudsen. Sidstnævnte står særligt stærkt, da den ofte synges til begravelser. Bogens tematikker kommer til at stå uhyggeligt stærkt, da man i billedbogens forord kan læse, at bag udgivelsen står Diddes Jacobsens mor og hendes venner, da den unge forfatter, der brændende ønskede at få sin billedbog ud i livet, mistede sit eget, da hun var 26 år.
Bogen et imponerende, hjertegribende eksempel på, hvorledes børns fantasi ikke kender til logiske kender begrænsninger. Det er en fortælling, der sætter dybe aftryk, som jeg altid vil huske.
Illustrator Anja Grams forrygende og humoristiske tegninger, tilfører et lag af lethed, som bevirker, at man kan holde ud at læse bogen igen og igen og efterlader en med samme hudløshed som Lisa Aisatos Livet. Både forfatter(ne) og illustrator har begået et mesterværk, der med sin helhed favner store og små helt ned til 4 års alderen.
Kommentarer