Anmeldelse
Jussi af Jonas Langvad Nilsson
Underholdende og humoristisk biografi om bestsellerforfatteren Jussi Adler-Olsens liv og karriere.
Journalisten Jonas Langvad Nilsson har i fem år fulgt forfatteren Jussi Adler-Olsen og interviewet 150 kilder omkring ham. Det er der kommet en både underholdende og humoristisk biografi ud af, hvor både journalisten Jonas og forfatteren Jussi kommer til orde. Langsomt men sikkert får vi historien om Carl Valdemar Olsen, som Jussi Adler-Olsen er døbt. Han er født i 1950 og er i dag ikke bare en af Danmarks mest læste forfattere, men også international bestsellerforfatter.
Jussi Adler-Olsen har haft en broget karriere, og det har været en sej kamp at blive forfatter. Jussis første roman ’Den russiske kabale’ var syv år undervejs, men blev aldrig udgivet, den næste roman Alfabethuset, var ni år undervejs og udkom i 1997. Bogen fik ikke den store opmærksomhed i Danmark, men det fik ikke Jussi til at tabe modet, så han skrev endnu to internationale thrillere – Firmaknuseren og ’Washingtondekretet’. Da de heller ikke fik den store opmærksomhed, vendte Jussi sig mod Danmark og skabte den tungsindige og desillusionerede politimand Carl Mørck. Kvinden i buret gik godt, ’Fasandræberne’ gik bedre, og med ét var Jussi Adler-Olsen international bestsellerforfatter, men egentlig er det lidt synd, at de tre thrillere ikke har fået samme opmærksomhed som krimierne.
En stor del af bogen er viet Jussis familie, især faren Henry Olsen, der var en bemærkelsesværdig mand. Han startede som fyrbøder, læste teologi, uddannede sig til læge på rekordtid og blev en af tiden mest progressive psykiatere. Familien flyttede flere gange, når faren fik job på et nyt sindssygehospital, og flere af barndommens oplevelser med de psykisk syge patienter har givet inspiration til romanerne. Faren viste sine børn stor respekt og anerkendte deres valg i livet, men han var lidt skuffet, da Jussi sprang fra medicinstudiet.
Vi hører om arbejdet med bøgerne, men også om hele forretningsimperiet Jussi Alder Olsen og om det tætte forhold til hustruen Hanne, der har været med hele vejen. Vi hører om tidspresset med at få bøgerne ud i tide, dvs. til Bogforum i november og det følgende julesalg. Især havde han problemer med at få ’Marcoeffekten’ gjort færdig, og det synes jeg godt man kan mærke. Marco effekten er efter min mening det svageste bind i serien.
Biografien er illustreret med fotos fra Jussis liv, og sidst i bogen finder vi det imponerende CV, der tegner et billede af en ægte iværksætter. Det er ikke længere nødvendigt for Jussi at opfinde projekter, for hans position som international bestsellerforfatter er slået fast. Jussi er på mange måder meget udansk. Han sætter ikke sit lys under en skæppe og mestrer selviscenesættelsens kunst til fulde. Han vil ikke oplyse sin IQ, men lægger ikke skjul på, at den er ganske høj. Som barn var Jussi meget lille, men egoet har aldrig fejlet noget.
Jeg har hørt Jussi holde foredrag adskillige gange, så mange af historierne har jeg hørt før. Det har dog alligevel været en stor fornøjelse at læse bogen, som også er et stykke smukt boghåndværk. Nu vil jeg glæde mig til bog nummer otte om Afdeling Q.
Underholdende og humoristisk biografi om bestsellerforfatteren Jussi Adler-Olsens liv og karriere.
Journalisten Jonas Langvad Nilsson har i fem år fulgt forfatteren Jussi Adler-Olsen og interviewet 150 kilder omkring ham. Det er der kommet en både underholdende og humoristisk biografi ud af, hvor både journalisten Jonas og forfatteren Jussi kommer til orde. Langsomt men sikkert får vi historien om Carl Valdemar Olsen, som Jussi Adler-Olsen er døbt. Han er født i 1950 og er i dag ikke bare en af Danmarks mest læste forfattere, men også international bestsellerforfatter.
Jussi Adler-Olsen har haft en broget karriere, og det har været en sej kamp at blive forfatter. Jussis første roman ’Den russiske kabale’ var syv år undervejs, men blev aldrig udgivet, den næste roman Alfabethuset, var ni år undervejs og udkom i 1997. Bogen fik ikke den store opmærksomhed i Danmark, men det fik ikke Jussi til at tabe modet, så han skrev endnu to internationale thrillere – Firmaknuseren og ’Washingtondekretet’. Da de heller ikke fik den store opmærksomhed, vendte Jussi sig mod Danmark og skabte den tungsindige og desillusionerede politimand Carl Mørck. Kvinden i buret gik godt, ’Fasandræberne’ gik bedre, og med ét var Jussi Adler-Olsen international bestsellerforfatter, men egentlig er det lidt synd, at de tre thrillere ikke har fået samme opmærksomhed som krimierne.
En stor del af bogen er viet Jussis familie, især faren Henry Olsen, der var en bemærkelsesværdig mand. Han startede som fyrbøder, læste teologi, uddannede sig til læge på rekordtid og blev en af tiden mest progressive psykiatere. Familien flyttede flere gange, når faren fik job på et nyt sindssygehospital, og flere af barndommens oplevelser med de psykisk syge patienter har givet inspiration til romanerne. Faren viste sine børn stor respekt og anerkendte deres valg i livet, men han var lidt skuffet, da Jussi sprang fra medicinstudiet.
Vi hører om arbejdet med bøgerne, men også om hele forretningsimperiet Jussi Alder Olsen og om det tætte forhold til hustruen Hanne, der har været med hele vejen. Vi hører om tidspresset med at få bøgerne ud i tide, dvs. til Bogforum i november og det følgende julesalg. Især havde han problemer med at få ’Marcoeffekten’ gjort færdig, og det synes jeg godt man kan mærke. Marco effekten er efter min mening det svageste bind i serien.
Biografien er illustreret med fotos fra Jussis liv, og sidst i bogen finder vi det imponerende CV, der tegner et billede af en ægte iværksætter. Det er ikke længere nødvendigt for Jussi at opfinde projekter, for hans position som international bestsellerforfatter er slået fast. Jussi er på mange måder meget udansk. Han sætter ikke sit lys under en skæppe og mestrer selviscenesættelsens kunst til fulde. Han vil ikke oplyse sin IQ, men lægger ikke skjul på, at den er ganske høj. Som barn var Jussi meget lille, men egoet har aldrig fejlet noget.
Jeg har hørt Jussi holde foredrag adskillige gange, så mange af historierne har jeg hørt før. Det har dog alligevel været en stor fornøjelse at læse bogen, som også er et stykke smukt boghåndværk. Nu vil jeg glæde mig til bog nummer otte om Afdeling Q.
Kommentarer