Jorden under Høje Gladsaxe af Camilla Christensen

Arthur kan noget, ingen andre kan. Han kan se gennem ting. Gennem mure kan han se armeringsjern, gennem hud kan han se knoglebygning, gennem jorden kan han se fortidslevn. Denne evne har han aldrig afsløret over for nogen.

"Er Arthur fej, siden han aldrig er trådt åbent frem, siden han altid har gået og puttet sig med sin evne, med sit røntgensyn? Er han en sølle skabsseer?" Han tusser bare rundt i Høje Gladsaxe, alene og ensom, deprimeret og arbejdsløs (han er næsten-arkæolog).

En dag møder han Brigitta og Gunhild på biblioteket. Brigitta er hjælper på Hjemmet og skruk. Gunhild er beboer på Hjemmet og i besiddelse af mange rygsøjler, noget der fascinerer og indfanger Arthur. Mødet med disse kvinder bliver skæbnesvangert for Arthur og ændrer hans liv i uanede retninger.

Sætningerne i bogen er meget lange, og det skal man lige vænne sig til. Gennem hele bogen er der skrevet uddybninger/regibemærkninger/tanker i parenteser. I begyndelsen virker det irriterende, men det kommer til at fungere og virker som noget samlende, uddybende og giver et blik frem mod, hvad der skal ske.

Det kræver koncentration at læse denne bog, men det er rart med en bog, der kræver noget af sin læser, og den er meget morsom og meget rammende i sin samfundssatire. 

Samleren, 2002. 284 sider. Kr. 248,-