Jonas T. Bengtsson: Submarino

Submarino har siden jeg så filmatiseringen for snart et år siden stået på min 'skal læses liste'. For fjorten dage siden vandt jeg så bogen i en konkurrence på Litteratursiden - så nu skulle det være. Og konklusionen på de to versioner af historien må være, der er lavet en fremragende filmatisering af en endnu mere fremragende bog!
Jonas T. Bengtsson skriver sig helt ned 'i bunden' af det danske samfund med den todelte historie om Nick og hans bror, som har et navn som Nick "ikke længere bruger". Nick bor på andet år på pensionat efter løsladelsen fra en atten måneders dom for vold af særlig grov karakter. Han holder sin vrede nede med hård styrketræning og stærke øl, tænker på Ana, hans tidligere kæreste, og møder og tager sig lidt af hendes bror, posemanden Ivan, og det med fatale følger. Den unavngivne bror er den kærlige enlige far for sin søn Martin, men er også den junkie, som tager magten over det ansvarsfulde i ham. Da hans og Nicks mor dør investerer han hele sin arv i heroin og nedsætter sig som dealer. En halvdel af bogen er sat af til hver deres historie i jeg-form.
Det er bestemt en af de stærkeste danske historier, som jeg har læst 'nede fra bunden'. Personportrætter og miljøbeskrivelser er helt oppe at ringe i ægthed og nuancer, og der er ingen tvivl for mig om, at forfatteren af egen erfaring eller af nære 'omveje' ved hvad han skriver om - i det hele taget noget af det bedste research jeg har set. Brødrenes fælles fortid og separerede nutid er meget stærkt og troværdigt beskrevet - stærkt i filmen og meget stærkere i bogen.
Flot, flot bog til alle os velmenende, men firkantede borgerdyr, der ved hvordan verden og mennesker er skruet sammen!

Fra: Bogbrokken