Anmeldelse
Jomfru Fanny af Bodil Steensen-Leth
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvem var Jomfru Fanny, som også blev kaldt Dronningen af Aabenraa? Bodil Steensen-Leth går bag om myterne og tegner et levende portræt af en af Danmarkshistoriens sære skæbner.
Jomfru Fanny levede 1805-1881. Hun levede hele sit liv i fattige kår i Aabenraa, og der gik mange historier om hendes baggrund og om hendes forudsigelser, både mens hun levede, men også efter hendes død. Så sent som i 1943 blev hendes syner trykt illegalt.
Bodil Steensen-Leth tager alle myterne for gode varer, og hun er ikke i tvivl om, at Fanny Enger er datter af den senere kong Christian den 8. og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg. Hun blev født uden for ægteskab og blev straks efter fødslen fjernet og sendt til Aabenraa, hvor hun blev adopteret af en fattig og ugift kvinde.
Fra starten var Fanny anderledes, bl.a. på grund af rygterne om hendes oprindelse, og så opførte hun sig ikke som andre børn. Som ung blev hun forelsket i en student, men da han vragede hende, blev hun syg, og hun udviklede en evne til at se, hvad mørket skjuler, og hvad der vil ske i fremtiden.
Charlotte Frederikke sender bud efter Fanny, men hun vælger at blive i Aabenraa og helt hellige sig sin plejemor og sine syner. Det bliver et ensomt liv. Bortset fra et par enkelte venner omgås hun ikke mange, og det er hele tiden svært for dem at få pengene til at slå til. Især efter at hun har forudsagt, at Danmark vil blive tysk, er der mange, der anser hende for tyskvenlig, og de vender hende ryggen.
Sammen med fortællingen om Jomfru Fanny får vi fortalt en række kapitler af Danmarks historie, krigsforløbene i 1848-50 og 1864 og fortællinger om Charlotte Frederikke, Frederik den 7. og Louise Danner.
Jeg synes, romanen lever bedst i beskrivelsen af Jomfru Fanny og især i forholdet til moderen. Billedet af den lille provinsby, Aabenraa, og det fattige hjem med musene og rotterne står også meget stærkt. En by på godt og ondt - med det fine borgerskab, de mange særlinge og de almindelige borgere.
Vindrose, 1989. 220 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvem var Jomfru Fanny, som også blev kaldt Dronningen af Aabenraa? Bodil Steensen-Leth går bag om myterne og tegner et levende portræt af en af Danmarkshistoriens sære skæbner.
Jomfru Fanny levede 1805-1881. Hun levede hele sit liv i fattige kår i Aabenraa, og der gik mange historier om hendes baggrund og om hendes forudsigelser, både mens hun levede, men også efter hendes død. Så sent som i 1943 blev hendes syner trykt illegalt.
Bodil Steensen-Leth tager alle myterne for gode varer, og hun er ikke i tvivl om, at Fanny Enger er datter af den senere kong Christian den 8. og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg. Hun blev født uden for ægteskab og blev straks efter fødslen fjernet og sendt til Aabenraa, hvor hun blev adopteret af en fattig og ugift kvinde.
Fra starten var Fanny anderledes, bl.a. på grund af rygterne om hendes oprindelse, og så opførte hun sig ikke som andre børn. Som ung blev hun forelsket i en student, men da han vragede hende, blev hun syg, og hun udviklede en evne til at se, hvad mørket skjuler, og hvad der vil ske i fremtiden.
Charlotte Frederikke sender bud efter Fanny, men hun vælger at blive i Aabenraa og helt hellige sig sin plejemor og sine syner. Det bliver et ensomt liv. Bortset fra et par enkelte venner omgås hun ikke mange, og det er hele tiden svært for dem at få pengene til at slå til. Især efter at hun har forudsagt, at Danmark vil blive tysk, er der mange, der anser hende for tyskvenlig, og de vender hende ryggen.
Sammen med fortællingen om Jomfru Fanny får vi fortalt en række kapitler af Danmarks historie, krigsforløbene i 1848-50 og 1864 og fortællinger om Charlotte Frederikke, Frederik den 7. og Louise Danner.
Jeg synes, romanen lever bedst i beskrivelsen af Jomfru Fanny og især i forholdet til moderen. Billedet af den lille provinsby, Aabenraa, og det fattige hjem med musene og rotterne står også meget stærkt. En by på godt og ondt - med det fine borgerskab, de mange særlinge og de almindelige borgere.
Vindrose, 1989. 220 sider.
Kommentarer