Endnu engang en godt og grundigt hypet krimi - og denne gang absolut ikke med rette. For mig at se årets indtil videre dårligste krimi i forhold til den hype, der har været omkring den! For at sige det kort: Den er alt for... Alt for perfekt og udspekuleret morder, alt for perfekt og udspekuleret helt med for perfekte problemer i parforholdet. Alt for stive og papkasseagtige personer i øvrigt, og lidt for snu løsninger på alt for snu kriminalgåder - og i det taget er bogen alt for alt muligt. At den så endda også er ret kedelig, gør ikke sagen bedre.
Den pensionerede politimand Dave Gurney fra NYPD's drabsafdeling bliver involveret i en sag, hvor hans gamle studiekammerat Mark søger hans hjælp. Mark har modtaget et anonymt og truende brev, der beder ham om at tænke på et tal mellem et og tusind. Inde i brevet er der en anden kuvert, hvor der er et stykke papir, hvor det tal Mark tænkte på står. Behøver jeg at sige at Mark modtager flere breve og senere myrdes. Og så skal der opklares! Og flere mord følger...
På forsiden af bogen er et citat fra en anmeldelse i New York Journal of Books: "Den vil fange enhver læser. En forbløffende, afhængighedsskabende thriller. Den vil efterlade dig fuldstændig paf og sulten efter mere..." Jeg gad vide, om anmelderen og jeg har læst den samme bog. Den bliver faktisk aldrig rigtig spændende, og gu' er den da udspekuleret, men for mig at se, er der dømt banal og firkantet amerikansk TV-krimi af den mere 'sepiatonede' slags.
Fra Bogbrokken
Kommentarer