Jeg er farmor af Mikael Josephsen

En prosaisk digtsamling om misbrug og genrejsning. Digteren har et særligt øje for afhængighedens væsen og skriver fint og sårbart om at befinde sig blandt samfundets glemte.

Nogle områder er spækket med triste skæbner. Eller sådan kan det umiddelbart se ud; som om alt i deres tilværelser er trist og håbløst – med flasker og pilleglas på bordet og skrald på gulvet. Mikael Josephsen beskriver, hvordan mennesker kan havne i sådan en tilværelse, sådan et sted. Og som det var tilfældet med ’Knæk’ fra 2016, gør han det igen på en overbevisende måde.

I ’Knæk’ befandt digteren sig på en lukket psykiatrisk afdeling, denne gang handler digtsamlingen om at stå ved sin arv, som titlen ’Jeg er farmor’ understreger. Heldigvis for læseoplevelsen forfalder forfatteren ikke til selvmedlidenhed (i så fald kun med et glimt i øjet) og skriver uden decideret at være udleverende og privat. I stedet rejser fortællingen sig fra den private sfære og bliver et nuanceret portræt af digterjeget, farmoren og området.

Josephsens særlige blik kommer til udtryk gennem en række præcise sproglige billeder som fx ”promillerne skummede i mundvigen”, ”kommunen / en stor farlig bjørn der brøler ind i folks nerver” og ”der er en helt speciel stemning under huden / en gammel rusten bus”. Citaterne viser, at jeget befinder sig på kanten af det normale liv, men forsøger at være en del af det. Digtsamlingens charme er den umiddelbare refleksion og billeddannelse, der overføres fra digter til læser.

’Knæk’ besad måske mere nerve, men ’Jeg er farmor’ fremstår mere som et bredt portræt af en gruppe i samfundet, som mange forsøger at glemme. Josephsen skriver utrolig fint og til tider sårbart om, hvordan det er at befinde sig i denne gruppe som fx ”Jeg har købt to fugle / som værn mod snegle og ensomhed / jeg kalder dem farmor og farfar / det er dværgpapegøjer” og senere i samme digt ”jeg drikker / og er skiftevis i himlen / og under vand”.

’Jeg er farmor’ er en vigtig digtsamling om en gruppe i samfundet, som vokser i disse år. Det er en gruppe af mennesker, som ikke nødvendigvis passer ind i pakkeløsnings-samfundet, hvor alt skal gå hurtigt og gnidningsfrit. Og det er bl.a. en interessant digtsamling, fordi man lærer nogle af disse mennesker at kende, ligesom sproget fungerer godt. Også nye digtlæsere kan forstå og tolke videre på samlingens fortælling.