Første bind i fantasytrilogien Izola er en spændende fortælling om en helt anden verden.
Vampyrer eller ej så lever Upirerne af blod og råt kød, hvilket Izola må vænne sig til, da hun uventet lander i Falkien. Og det er ikke den eneste forandring, hun står overfor. Det er en på alle måder kold og barsk verden, hun ankommer til. Hun aner ikke, hvordan hun er endt der og hun er ligeved at give op i det snedækkede landskab, da hun heldigvis bliver fundet af Taito, der bærer hende hjem til Gaia i deres lille ødebeliggende træhytte. Her kommer hun til kræfter og ganske langsomt opdager hun, at hun har andre og mere specielle kræfter, end hun havde i vores verden.
Farerne lurer, da alle Tilkommere egentlig tilhører kongen, og det ender med at Izola må flygte ud i vildmarken sammen med ulven Tjalfe. Her møder hun Jorian, som gør alt for at hjælpe hende. Men kan hun stole på ham?
’Izola’ er en spændende fortælling om en anden verden, hvor beboerne har helt andre normer og leveregler, end vi har. Jeg fandt beskrivelserne af, hvordan Izola lærer at jage meget makabre, ja faktisk temmelig ulækre, især traditionerne omkring det at dræbe sit første bytte, og jeg syntes fra starten, at Izola var temmelig kold og kynisk. Hun vinder dog ved nærmere bekendtskab, og efterhånden er jeg ligefrem kommet til at holde af hende. Personerne fremstår på trods af deres barske levevis rimelig realistiske, og de fungerer rigtig fint i historien. De er en anelse stereotype, enten er de gode eller også er de onde, men også dette passer godt ind i handlingen.
Sproget er flydende og meget lettilgængeligt og sat med meget stor og lækker typografi, hvilket gør den meget læsevenlig. Derudover er bogen helt utrolig smuk, hvilket nok skal tiltrække mange læsere, nok især unge piger. Det er også de unge piger, jeg vil anbefale bogen til alle, der er vilde med Young Adult litteratur med et tvist af fantasy. Jeg glæder mig til næste bind i serien udkommer, men indtil da kan jeg anbefale både forfatterens andre bøger ’Sjælevært’ og ’Skyggesider’ og Louise Haibergs Dinea og hendes trilogier ’Dæmondræberen’ og ’Død verden’.
Kommentarer