Anmeldelse
Ind i min himmel af Majbritte Ulrikkeholm
Erindringsroman om pigen, der vokser op hos bedsteforældrene i et arbejderkvarter i Odense og bliver en stor sangerinde. Fortalt med varme, ømhed og humor - og med plads til engle og drager ...
Dette er en bog, man må lytte til; en bog, som er så varm og så fuld af eventyr og mystik og sanselighed, at man ikke kan lade være med at forelske sig – i pigen og hendes mærkelige, magiske univers, hvor drager og dæmoner og engle er en lige så naturlig bestanddel som bøger er i mit!
Erindringsroman, ja det er den også, eller snarere erindringsbilleder. Majbritte voksede op i et arbejderkvarter i Odense. Forældrene havde forladt hende, så det var hos bedsteforældrene, hun levede og oplevede det noget brogede og kaotiske liv, vi bliver medvidere til og føler os som en del af.
Et ikke særligt lykkeligt liv, måske, men et liv, der måske netop på grund af stærkt kontrastfyldte påvirkninger kunne skabe en speciel personlighed og en unik kunstner, sanger, som hun jo også er.
For hvad siger I til i jeres liv at skulle forholde jer til polske bedsteforældre, marxisme og katolsk tro og det faktum, at forældrene har valgt én fra? Ikke nemt,vel? Og for Majbritte betyder denne virkelighed, at hun bliver en del af en spirituel verden også, en verden, hun selv skaber.
Fra denne verden henter hun religiøse og åndelige symboler, elementer af eventyr og magi og blander dem med det, der er hendes virkelighed. Hun skaber af disse umage størrelser sit eget helt specielle sanseunivers, fuldt af farver og glæde og trøst og mange skytsengle. Og så er der også megen kærlighed i bogen, mange kærester af begge køn.
Magisk realisme, ja, det er det, en hyldest til fantasien, med alverdens former for mystik og spiritualitet, kristne og buddhistiske elementer i spil, hvor stort alle personer har symbolske navne som Pigen med Hul i Erindringen, hvor æbletræer kan tale, og hvor synske mænd og Lucifer er virkelighed.
Bogens titel er hentet fra en sang på pladen: ”Sange til Elisabeth” – og sammenhængen mellem hendes meget personlige sange og romanen er ganske tæt, og bogen handler også i høj grad om Majbrittes karriere som kunstner, på det konkrete og det spirituelle plan.
Til slut dette smukke citat, som måske bedre end mange ord forklarer, hvorfor romanen er så fascinerende, både i sprog og indhold:
”For Lucifer var selv engang den skønneste engel, men han blev så vred på Gud over, at han skulle tjene menneskene med sin skønhed, at Gud til sidst måtte vise ham ud af sin himmel. Derfor tåler det mørke væsen ikke at høre englenes navne, for de klinger så særligt, at de udløser ethvert hjertes tabte længsel efter himlen.”
Jeg kan kun sige én ting: læs denne smukke bog! Du bliver varm og rig indeni, og dit forhold til nuttede juleengle vil for altid være belagt med en ekstra dimension!
Ulrikkeholm, Majbritte: Ind i min himmel. Erindringsroman. Lindhardt og Ringhof, 2005. 143 sider
Samhørende: 'Ind i min himmel', 'Tilbage til jorden', 'Breve til Maria'
Erindringsroman om pigen, der vokser op hos bedsteforældrene i et arbejderkvarter i Odense og bliver en stor sangerinde. Fortalt med varme, ømhed og humor - og med plads til engle og drager ...
Dette er en bog, man må lytte til; en bog, som er så varm og så fuld af eventyr og mystik og sanselighed, at man ikke kan lade være med at forelske sig – i pigen og hendes mærkelige, magiske univers, hvor drager og dæmoner og engle er en lige så naturlig bestanddel som bøger er i mit!
Erindringsroman, ja det er den også, eller snarere erindringsbilleder. Majbritte voksede op i et arbejderkvarter i Odense. Forældrene havde forladt hende, så det var hos bedsteforældrene, hun levede og oplevede det noget brogede og kaotiske liv, vi bliver medvidere til og føler os som en del af.
Et ikke særligt lykkeligt liv, måske, men et liv, der måske netop på grund af stærkt kontrastfyldte påvirkninger kunne skabe en speciel personlighed og en unik kunstner, sanger, som hun jo også er.
For hvad siger I til i jeres liv at skulle forholde jer til polske bedsteforældre, marxisme og katolsk tro og det faktum, at forældrene har valgt én fra? Ikke nemt,vel? Og for Majbritte betyder denne virkelighed, at hun bliver en del af en spirituel verden også, en verden, hun selv skaber.
Fra denne verden henter hun religiøse og åndelige symboler, elementer af eventyr og magi og blander dem med det, der er hendes virkelighed. Hun skaber af disse umage størrelser sit eget helt specielle sanseunivers, fuldt af farver og glæde og trøst og mange skytsengle. Og så er der også megen kærlighed i bogen, mange kærester af begge køn.
Magisk realisme, ja, det er det, en hyldest til fantasien, med alverdens former for mystik og spiritualitet, kristne og buddhistiske elementer i spil, hvor stort alle personer har symbolske navne som Pigen med Hul i Erindringen, hvor æbletræer kan tale, og hvor synske mænd og Lucifer er virkelighed.
Bogens titel er hentet fra en sang på pladen: ”Sange til Elisabeth” – og sammenhængen mellem hendes meget personlige sange og romanen er ganske tæt, og bogen handler også i høj grad om Majbrittes karriere som kunstner, på det konkrete og det spirituelle plan.
Til slut dette smukke citat, som måske bedre end mange ord forklarer, hvorfor romanen er så fascinerende, både i sprog og indhold:
”For Lucifer var selv engang den skønneste engel, men han blev så vred på Gud over, at han skulle tjene menneskene med sin skønhed, at Gud til sidst måtte vise ham ud af sin himmel. Derfor tåler det mørke væsen ikke at høre englenes navne, for de klinger så særligt, at de udløser ethvert hjertes tabte længsel efter himlen.”
Jeg kan kun sige én ting: læs denne smukke bog! Du bliver varm og rig indeni, og dit forhold til nuttede juleengle vil for altid være belagt med en ekstra dimension!
Ulrikkeholm, Majbritte: Ind i min himmel. Erindringsroman. Lindhardt og Ringhof, 2005. 143 sider
Samhørende: 'Ind i min himmel', 'Tilbage til jorden', 'Breve til Maria'
Kommentarer