Ifølge Sofia af Øystein Lønn

Tre mand frem for en kvinde: koncist og gådefuldt kammerspil med døden som konstant nærværende.  Grundtonen er tristesse blandet op med borgerskabets charme og musikkens verden.

Anbefalet af bibliotekar Birgit Kringelbach, Frederiksberg Bibliotek

"Jeg ved ikke hvad meningen er", sagde Bird endelig. " Ifølge Sofia" tilføjede han, "er der ingen mening. Vi bliver opsøgt. Vi finder hende ikke. Hun finder os. Det kan være ubehageligt, men sådan er det. Hun samler os. Vi opdager det først, når det er for sent."

De 4 centrale personer i romanen er alle rodløse, begavede og med hver deres hemmelige rum af fortrængninger og sygdom: Sofia, kirurg og forførerinde, er romanens omdrejningspunkt. Sofias bror, Bird, er journalist og inkarneret jogger. Sofias mand, Simen, er dagbladsredaktør og Leon er, foruden en gudbenådet jazzpianist, også evigt selvmordstruet. De fire har siden studentereksamen lovet hinanden beskyttelse og svoret, at "lige meget hvad der skete, og hvis det var alvor, skulle billetten hjem til Norge betales af den, som var hjemme."

Handlingen starter i Baskerlandet, hvortil Sofia er taget, måske sammen med Leon. I hvert fald forlader han hende og tager til Algier. På samme måde som hun er en besættelse for mændene, er Léon en besættelse for kvinder. Med Norge som tredje land udspinder der sig en konstant mobiltelefonering mellem alle fire hovedpersoner. Hver af hovedpersonerne afdækkes langsomt, uden at man som læser forstår alt. Omkring hver person fremstår et eget univers, med mange fascinerende sidepersoner og miljøer.

Antydningens kunst, stilistisk spændende ved at replikkerne forklarer handlingen på uventet vis, ved at gå et skridt frem, to tilbage og så fire frem, nærmest synkoperet på musikalsk vis. Sproget er destilleret enkelt, krystalklart, som altid hos Øystein Lønn. Ikke mærkeligt, at Lønn først og fremmest er novellens mester.

’Ifølge Sofia’ er 1. del af en planlagt trilogi, hvoraf 2. del, ’Simens storme’ udkom på dansk i 2004. Personerne fra bind 1 er gennemgående, men hvert bind har en ny hovedperson. Denne teknik kendes fra bl.a. ’Alexandria-kvartetten’ af Lawrence Durrell. 

Oversat fra norsk af Mogens Wenzel Andreasen efter 'Ifølge Sofia'. Cicero, 2002. 166 sider.



Lån bogen på