Dagbog og krigsoptegnelser fra 1920 om helvedet ved Vestfronten. Vedkommende, følsom og hensynsløs, foruroligende - den rummer det hele.
Ernst Jünger debuterede i 1920 med ’I stålstormen’ – 25 år gammel, ung af år, men en olding i med hensyn til krigserfaring. Romanen bestod af hans redigerede dagbogsoptegnelser som tysk soldat ved Vestfronten under 1. verdenskrig.
Oversættelsen af ’I stålstormen’ kommer først til Danmark her i 2012 med lidt over 90 års forsinkelse, men selvom det er voldsom lang tid, har den været værd at vente på.
Bogen vandt stor international beundring og berømmelse, da den udkom. Romanen blev/bliver regnet for en af de suverænt fornemmeste skildringer af skyttegravskrig og refleksioner over krigens væsen.
Jünger er sammenlignet med Remarques – ’Intet nyt fra Vestfronten’, nøgtern, observerende og forfalder aldrig til sentimentalitet. Det på trods af at soldaterne konstant befinder sig i dødens skygge og falder som fluer. De lever et muldvarpeliv, hvor de maver sig rundt i ingenmandsland, overlever eller dør under gasangreb, svære lemlæstelser, amputationer, udholder gennemtrængende liglugt, rædselsvækkende kraterlandskaber, der er pløjet op af granater propfyldt med døde. Og alligevel er det kedsomheden i mudder til lårene, der overvinder dødens nærhed.
Sproget er refererende, men også malende og følelsesfremkaldende suverænt. Jeg havde ofte associationer til ekspressionistiske digte. Jünger fortæller bl.a. at blandingen af liglugt og sprængstof fremkalder nærmest synske tilstande af ophidselse, som han siger kun kan frembringes i dødens umiddelbare nærhed.
Samtidig skriver han, at han altid bestræber sig på at betragte fjenden uden had og værdsætte manden for hans mod og samtidig opsøge ham i kampen for at slå ham ihjel og forventer heller ikke andet af ham.
Dette er en absolut klassiker inden for krigslitteratur. Bogen rummer fantastiske fortælling om krigen og dens rædsler, samtidig med at den skildrer krig som kunst, vildskab og æstetik - der går langt ud over Gud, Kejser og Fædreland.
’I stålstormen’ er rystende læsning, men også læsning man bliver klogere af.
Kommentarer