Anden del af Karoline Stjernfelts imponerende tegneserie om trekantsdramaet mellem Christian den 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee skuffer ikke.
Trekantsdramaet mellem den gale kong Christian den 7., hans dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge Johann Struensee er nok et af de mest kendte i Danmarkshistorien. I 2015 debuterede Karoline Stjernfelt med en genfortælling af historien som tegneserie. Første bind hedder I morgen bliver bedre: Kongen, og for den modtog Stjernfelt både Pingprisen for bedste debut såvel som Claus Deleuran prisen i samme kategori.
Nu er det længe ventede bind to ’I morgen bliver bedre: Dronningen’ udkommet, og mine forventninger var skyhøje. Heldigvis blev de til fulde indfriet.
I 1775 sidder den tidligere dronning af Danmark Caroline Mathilde i husarrest i den nordtyske by Celle. Her nedskriver hun beretningen om sit liv i årene, fra hun som 15-årig i 1766 bliver gift med den danske konge Christian den 7.
Andet bind starter i 1768 på kongens udlandsrejse. Her har rigsgreve Schack Carl Rantzau arrangeret, at kongen møder Struensee. Kongen kan lide Struensee, og det ender med at han bliver ansat som kongens livlæge og følger med hoffet tilbage til Danmark.
Struensee får stor indflydelse på Christian den 7, også politisk, hvilket medfører at kongen nedlægger gehejmekonseilsmøderne og i stedet indfører kabinetstyre og regerer som enevældig regent.
Men kongen er ikke den eneste, der bliver påvirket af Struensee. Også Caroline Mathilde bliver betaget af livlægen, der med sin tro på oplysningens idealer er langt fra hoffets intrigante personkreds. Hun lader sig inspirere til at være mere fri af andres forventninger, og med tiden indlader de to sig i en affære.
Historien er sikkert kendt af de fleste, men i Karoline Stjernfelts fortolkning bliver den alligevel ny. Her er nok fokus på de politiske intriger, men vi kommer også helt ind under huden på de tre hovedpersoner, som fremstår menneskelige og sårbare midt i magten.
Jeg er meget begejstret for Stjernfelts tegninger, hvor farver, beskæringer, brug af zoom og vekslende sideopbygning gør fortællingen levende. Billedsiden er overvejende realistisk, men et par steder lader Stjernfelt illustrationerne ’begå mytteri’. Som for eksempel da Struensee bliver budt velkommen til det danske hof, og dørene åbnes ind til en festsal helt uden hæmninger. Eller sekvensen hvor Christian den 7. betror Struensee, at han i virkeligheden er et forbyttet barn. Her giver både farver, motiver og sideopbygning et glimt ind i den syge konges sind.
Stjernfelt er også fantastisk til at lade illustrationer og tekst spille sammen i en højere enhed, som da kongen og Struensee er på falkejagt. Her taler de om gehejmekonseilsmødet, og mens vi ser billeder af en høg, der nærmer sig sit bytte, hører vi Struensee tale om kongen som den enevældige magt, der ikke behøver sine ministre, hvis de ikke vil udføre hans vilje.
Personerne er ikke glansbilleder, men tegnet som rigtige mennesker med deller og hår på benene. Jeg er betaget af, hvor levende Stjernfelt formidler dem, og selvom det må være svært at gøre en masse mænd med hvide parykker forskellige, så har hver karakter alligevel sit særpræg. Og skulle man alligevel komme i tvivl, er der en personoversigt bagerst i hæftet.
Der ligger et enormt research-arbejde bag historien, som det har taget Karoline Stjernfelt fem år at færdiggøre. Men resultatet er også derefter. ’I morgen bliver bedre: Dronningen’ er et fremragende værk, der både betager, forundrer og giver lyst til mere. En kæmpestor anbefaling til et ualmindeligt vellykket værk.
Kommentarer