I love Louise af Sissel Bergfjord

Velskrevet ungdomsroman om Mirjam, der skal genfinde sin plads i livet, efter hendes far møder Louise, den nye tilsyneladende perfekte pap-mor.

Et interessant greb i denne fortælling er forholdet mellem Mirjam og hendes nye pap-mor, Louise. Mange forfattere ville skildre den nye mors indtog i familien som irriterende, og den unge Mirjam ville hade Louise eller bare forsøge at gøre livet surt for hende. Faktisk sker det omvendte; Mirjam bliver betaget af Louise, men følelsen bliver ikke gengældt.

’I love Louise’ er yderst velskrevet, og især skildringen af Louise og Mirjams forhold (eller mangel på samme) er overbevisende og til tider poetisk. Især dette eksempel viser, at ungdomsromanen indeholder meget sigende sproglige perler: ”Louises knus var ikke rigtige knus. Det var, som om hun holdt fast i mine skuldre og pressede mig væk fra sig, samtidig med at vores brystkasser mødtes. Det var, som om at i alt, der var mellem os, var der den bevægelse af at støde bort.”

Ovenstående citat må være et af de smukkeste citater, jeg har læst, om betydningen af et knus. Det er samtidig grundessensen i romanen. Mirjam oplever en afstand til sin far, mor og veninden Marie. Afstande hun forsøger at overkomme ved at sige sin mening eller afprøve grænser. Begge dele virker ikke altid efter hensigten, og hendes tilværelse fyldes med mere og mere frustration, der kulminerer med afprøvningen af stoffer.

Det er en virkelig god ungdomsroman, som kan læses af alle unge med hang til velskrevet litteratur. Desuden lærer man meget om, hvad det vil sige at leve i en skilsmisseramt familie og den desperation, der kan følge, når alt ikke går, som man håber i den nye familiesammensætning. Faktisk kan den også anbefales til voksne, fordi den giver et ret interessant indblik i, hvad et ungt menneske gennemgår i forskellige sammenhænge i sit liv.