Anmeldelse
I hans øjne så jeg døden af Conrad Fields
- Log ind for at skrive kommentarer
Intens dokumentarisk roman om en krigsveteran, der mister grebet om tilværelsen. En vigtig bog, som man bliver klogere af at læse.
Daniel er krigsveteran og lider af PTSD. Han har fået en fyreseddel fra sit job i forsvaret, men han kan ikke få det sagt til sin hustru Monica, så han står stadig op hver morgen og tager afsted, som om han skal på arbejde. Når han kommer hjem, forsøger han at være en opmærksom ægtemand og en god og nærværende far for sin datter Marie, men det bliver stadig sværere. Da Daniel bliver opsøges af repræsentanter fra Forsvarets Auditørkorps, der vil forhøre sig om de nærmere omstændigheder, da en helt ung dreng blev dræbt i en skudveksling, går Daniel i panik. Han opsøger de tre kammerater, han var sammen med på udsendelsen, så de kan koordinere deres forklaringer. Deres fjerde kammerat blev dræbt i netop denne skudveksling.
Titlen og forsiden signalerer krimi, men det er absolut ikke nogen krimi, Conrad Fields har skrevet. Det er derimod en dokumentarisk roman, hvor han går tæt på problematikken omkring de danske soldater, der bliver sendt ud til voldsomme krige i Irak og Afghanistan, og som kommer hjem med sår på sjælen. Selv om ’I hans øjne så jeg døden’ er en roman og Daniel en fiktiv person, er hans problemer de samme, som de virkelige veteraner slås med. Han har svært ved at sove, han kan ikke huske, han reagerer på lyde, han har en meget kort lunte, og han lyver – både for sig selv og for sine omgivelser. Han forsøger halvhjertet at tale med en psykolog, som selv har været soldat på Balkan, men han har svært ved at åbne op. Daniel tænker i koordinater, så hvert kapitel er markeret med koordinaterne for det område, hvor vi befinder os.
Tingene udvikler sig voldsomt, og mod slutningen sker der mange forfærdelige ting omkring Daniel. Når forfatteren lader så mange ting ske på én gang, bliver det en lille smule utroværdigt, og det er synd, for det er en velskrevet og tankevækkende bog, Conrad Fields har skrevet.
Conrad Fields har en fortid i filmverdenen, han har arbejdet med udsatte unge og er meget optaget af marginaliserede skæbner. Forud for denne bog, som er hans debut som romanforfatter, har han foretaget omfattende research, og det mærker man tydeligt. Andre har beskæftiget sig med de hjemvendte veteraner, bl.a. Jens Henrik Jensen i sin trilogi om Niels Oxen. Der er dog langt mere Rambo over Oxen, end der er over Daniel, og derfor virker denne bog langt mere realistisk. Mens jeg læste om Daniel, kom jeg også til at se den unge præst August fra TV dramaet ’Herrens veje’ for mig. På trods af mine forbehold, er det en vigtig bog, som man bliver klogere af at læse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Intens dokumentarisk roman om en krigsveteran, der mister grebet om tilværelsen. En vigtig bog, som man bliver klogere af at læse.
Daniel er krigsveteran og lider af PTSD. Han har fået en fyreseddel fra sit job i forsvaret, men han kan ikke få det sagt til sin hustru Monica, så han står stadig op hver morgen og tager afsted, som om han skal på arbejde. Når han kommer hjem, forsøger han at være en opmærksom ægtemand og en god og nærværende far for sin datter Marie, men det bliver stadig sværere. Da Daniel bliver opsøges af repræsentanter fra Forsvarets Auditørkorps, der vil forhøre sig om de nærmere omstændigheder, da en helt ung dreng blev dræbt i en skudveksling, går Daniel i panik. Han opsøger de tre kammerater, han var sammen med på udsendelsen, så de kan koordinere deres forklaringer. Deres fjerde kammerat blev dræbt i netop denne skudveksling.
Titlen og forsiden signalerer krimi, men det er absolut ikke nogen krimi, Conrad Fields har skrevet. Det er derimod en dokumentarisk roman, hvor han går tæt på problematikken omkring de danske soldater, der bliver sendt ud til voldsomme krige i Irak og Afghanistan, og som kommer hjem med sår på sjælen. Selv om ’I hans øjne så jeg døden’ er en roman og Daniel en fiktiv person, er hans problemer de samme, som de virkelige veteraner slås med. Han har svært ved at sove, han kan ikke huske, han reagerer på lyde, han har en meget kort lunte, og han lyver – både for sig selv og for sine omgivelser. Han forsøger halvhjertet at tale med en psykolog, som selv har været soldat på Balkan, men han har svært ved at åbne op. Daniel tænker i koordinater, så hvert kapitel er markeret med koordinaterne for det område, hvor vi befinder os.
Tingene udvikler sig voldsomt, og mod slutningen sker der mange forfærdelige ting omkring Daniel. Når forfatteren lader så mange ting ske på én gang, bliver det en lille smule utroværdigt, og det er synd, for det er en velskrevet og tankevækkende bog, Conrad Fields har skrevet.
Conrad Fields har en fortid i filmverdenen, han har arbejdet med udsatte unge og er meget optaget af marginaliserede skæbner. Forud for denne bog, som er hans debut som romanforfatter, har han foretaget omfattende research, og det mærker man tydeligt. Andre har beskæftiget sig med de hjemvendte veteraner, bl.a. Jens Henrik Jensen i sin trilogi om Niels Oxen. Der er dog langt mere Rambo over Oxen, end der er over Daniel, og derfor virker denne bog langt mere realistisk. Mens jeg læste om Daniel, kom jeg også til at se den unge præst August fra TV dramaet ’Herrens veje’ for mig. På trods af mine forbehold, er det en vigtig bog, som man bliver klogere af at læse.
Kommentarer