Hemmelige broderskaber, tempelriddere, mord og en mand på flugt. Denne konspirationsthriller fortæller en ganske interessant historie, som dog ikke holder hele vejen.
Hovedpersonen oplevede som dreng at se sin far blive kørt ned af en flugtbilist, men ingen ville tro på drengens historie om, at det var med vilje. Inden faderen døde på hospitalet fik han drengen til at huske et vers og at love, at han i år 2000 på en bestemt dato ville stå på toppen af Mount Washington. Det hele har noget at gøre med de gamle tempelriddere og deres skjulte hemmeligheder men også den katolske kirke, som i århundreder har prøvet at udrydde dem, der har kendt til budskabet.
Nu tyve år efter og kort før årtusindeskiftet er drengen blevet en mand, men livet har ikke behandlet ham pænt. Han sidder i fængsel for valutasvindel, og hans kone er gravid med deres første barn. Alligevel stikker han af fra fængselet, forlader altså kone og barn og forsøger nu at komme ind i USA for at opfylde sit løfte til faderen. Efter en besværlig rejse lykkes dem ham at komme ind i landet, og på den angivne dato befinder han sig på bjerget. Tre andre personer, som også er blevet ført hertil af det overleverede vers, indfinder sig, men der sker overhovedet intet!
Er det hele bare en stor total misforståelse – en skrøne udsprunget af myterne om tempelriddernes hemmeligheder? Eller er der noget galt med selve den angivne dato?
Det famøse vers lyder sådan her: ”I år 2000 begiver jeg mig på en særlig dag i New Hampshire i vej. Den tredje oktober ved dagens gry på Mount Washingtons tinde bliver jeg født på ny. Jeg sværger, at dette til ingen bliver sagt kun til sønnerne minde, der er med i vor pagt”. Dermed skulle den rigtige dag altså være den 3. oktober! Forklaringen må man selv læse sig til.
Anders Rønnow Klarlund er bedst kendt som den ene af personerne bag succesforfatterparret Kazinsky, og denne hans anden soloroman er da også ganske spændende. Der er alt til faget hørende af elementær spænding, hemmelige broderskaber, tempelriddere, mord og en mand på flugt. Forfatteren har ganske fint fat i sin historie, som er fermt skruet sammen, og selvfølgelig får historien en ekstra interessant drejning ved, at det i virkeligheden skulle være noget autentisk, der foregår.
Det autentiske underbygges af, at det er hovedpersonens tanker og følelser til sin ufødte datter, der i disse tre notesbøger udgør romanen, og det er netop her, at historien så at sige falder til jorden. Jeg-formen eller brev-formen, om man vil, kommer til at virke dræbende for romanens spændingskurve, og den meget personlige beretning til datteren kommer til at fremstå for patetisk og følelsesladet. Romanen er dog bestemt ikke helt ringe, og bogens titel er en af de smartere længe set.
Kommentarer