Ditte Holm Bro skaber en stærk og poetisk fortælling, hvor vi indånder støvet fra 1950ernes kvindeliv i en imponerende sanselig skrift.
Læseren bliver fra første side indfanget i det sansemættede sprog, mens vi lærer to kvinder at kende i et vestjysk miljø i 1950´erne. Det er de kvinder, vi står på skuldrene af den dag i dag, mens kampen om ligestilling i hjemmet fortsat er et tema i samtidsdebatten.
Vi følger på skift de to husmødre Valborg og Johanne. I 1952 føder Valborg endnu et barn, og hun giver i afmagt sit 1-årige barn videre til den barnløse Johanne, der er gift med svogeren. ”De har løst det, fordelt de umulige imellem sig.” Den pragmatiske beslutning binder de to sammen i et tæt og samtidig kompliceret forhold. Bro har indbygget en fascinerende ubestemthed – om der er et regnskab, der skal gøres op, er op til læseren at stykke sammen.
I små sprækker brydes tavshedskulturen og patriarkatets magt, og kvinderne fremstår som tænkende og handlekraftige med drømme om et liv med en anden slags kærlighed. Girls of dust er bogens hemmelige titel – gemt under det hverdagslige omslag åbner sig denne hilsen med pink-glitter på retro-grøn baggrund fra husenes mange mødre.
Det meste af romanen foregår på en decemberdag lige op til jul i 1958. I parcelhusets flaskegrønne køkken og gulternede gardiner finder vi dem, husmødrene. De kvadratiske hjem er praktiske for de huslige gøremål, som er kvindens arbejdsplads.
”Det er blevet nemt at være husmoder, der findes ikke længere nogen undskyldning for ikke længere at være lykkelig.”
De mange opgaver i hjemmet optager tid og rum, alt imens kvindernes dybere tanker bliver afdækket for læseren. Livets glatte fernis i den vestjyske by er ellers svær at finde ridser i, men Bro udfolder de to kvinders indre liv, så det står lysende klart, hvor sammensat husmoderlivet er bag patriarkatets lukkede døre, hvor længsel og passion kun spirer i det skjulte.
Mændene i deres liv er omgivet af traditionel tankegang og kommenterer fra sidelinjen i deres mangel på indsigt. Som når Valborgs mand Aksel betegner hende mutter:
”Hvor hun dog afskyr det, dette mutter, som ikke er et navn men en hel mytologi, hun er blevet en del af uden at ville det …”
I fine antydninger kommer vi helt ind bag drømme og hemmeligheder, der er alt andet end konforme. Ditte Holm Bro åbner for en dyb og universel forbundethed i moderskab og kvindeliv i århundreder. Bagved den lysende fortælling klinger stemmerne fra alle de kvinder før dem, der har viet deres liv til et hus.
”Støvets søstre stryger dig over kinden, vær ikke bange … du er i vores hænder, en lille del af alt, og støvet vil altid tale sandt, støvet, ja støvet, vil altid tale sandt”
Girls of dust
Kommentarer