Anmeldelse
Hvem vil lege med Zigge? af Charlotte Cederlund
- Log ind for at skrive kommentarer
En virkelig fin billedbog med meget relevante problemstillinger om ensomhed og afvisninger, man kan tage fat på med børn fra ca. 3 år.
Hunden Zigge er fyldt med uro i kroppen. Der skal ske et eller andet. Men alt det, han gerne vil lave, kræver, at man er flere. Han spørger storebror, om han vil lege, men det vil han ikke. Ude i haven forsøger han at få missekat til at være med til at lege med bold, men hun vil hellere klatre i træer. Zigge kan ikke klatre. Han ville ønske, han havde vinger, så han kunne flyve op i træet. Han keder sig. Far og lillesøster skal ud at handle, så de har heller ikke tid til at lege, og naboens hund har heller ikke tid.
Zigge bliver virkelig ked af det og tænker, at der må være noget galt med ham, siden ingen vil lege med ham. Men så finder Zigge på en sjov leg med sig selv, og pludseligt står de der allesammen og vil lege med ham. Nu er han så glad og behøver hverken vinger eller arme, for han føler sig ikke ensom mere.
Billedbogen viser, at når man er ked af det, kan man heller ikke tænke gode og kreative tanker. Bogen fortæller også om, hvor svært det er at føle sig afvist af alle, selvom det ikke er nogens mening og om, hvor vigtigt det er at være sammen med andre, især når der skal tænkes gode og glade tanker.
Svenske Charlotte Cederlund har tidligere udgivet billedbogen En lille bange hund, men hun har også udgivet andre børne- og ungdomsbøger. Illustrator Maya Jönssons tegninger er holdt i smukke, rene farver, og både hendes dyr og mennesker er søde og sympatiske. Det samlede visuelle udtryk er meget fint og stærkt med Zigges ulykkelige udtryk og måde at betragte verden på alene fra græsplænen.

Kommentarer