Huset der vågnede af Martin Widmark

Meget smuk bog om ensomhed og en kærlighed, der overlever selv døden. Om venskaber og glemt liv og om hvordan den umiddelbarhed, der bor i børn og barnlige sjæle, kan vække fortrængte følelser og skabe mulighed for at genfinde glæden.

Larson bor helt alene i sit store hus, hvor der mildest talt ikke er særligt rent længere. Børnene er rejst hjemmefra for længst, og Larsons kone er død. Han savner hende inderligt hver dag og siger kærligt godnat til hende hver aften, ligesom han ofte går ind i hendes atelier, hvor han kan høre hendes stemme, der vil høre hans mening om malerierne. Et af malerierne, der forestiller en sommereng med store, røde valmuer, har han helt særlige og meget vemodige erindringer om. Alt i hans liv er så uendeligt trist. Så trist at selv katten, Johan Sebastian, er flyttet.

En aften, hvor Larson lige er gået i seng, banker det på hoveddøren. Udenfor står nabodrengen med en urtepotte, som han beder Larson passe på, mens de skal på ferie. Larson synes, det er en rigtig dårlig idé, og han går og skælder ud på potten, indtil planten begynder at skyde. Nu giver han planten masser af omsorg og vander den regelmæssigt. Som planten vokser, begynder lyset at trænge ind overalt i det støvede hus. En dag begynder Larson at gøre rent overalt, og pludseligt kommer også Johan Sebastian hjem. Da nabofamilien kommer hjem, er planten blevet til en smuk rød valmue som den på maleriet af sommerengen, og Larson overvældes af minder om dengang, han mødte sin kone. Som tak for hjælpen inviterer drengen Larson med hjem til et glas vin i haven.

'Huset der vågnede' er en ualmindelig smuk og rørende historie, som omfavner alle de store følelser uden at benytte en masse ord. Det er en af de mange ting, billedbøger kan. Jeg ved ikke, om jeg indeholder ord nok til at beskrive, hvad Emilia Dziubak kan. Larsons hus er tegnet både sælsomt og ret uhyggeligt i mørke farver. indtil huset begynder at vågne, hvorefter farverne trænger sig frem allevegne. Og så er det hele bare så ufattelig smukt tegnet. Et eventyrligt rum af skønhed og smertelige erindringer. Handlingen drives frem på samme måde som i den smukke billedbog Dæmningen af David Almond og med samme smertelige tematik og forløsning som i Bezunk og egernet af Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansen.