Stærk og stilfærdig roman om vejen ind til kærlighedens kerne via ti kvinders forhold til den samme gådefulde mand – Hr. Nishino.
Kærligheden. Er det på nogen måde muligt at indfange essensen af kærlighed? Med sproget kommer vi langt, men vi kommer trods alt til kort på et tidspunkt. Eller hvad? Kan vi komme helt derind i maskinrummet, hvor vi kan destillere og beskrive følelsen af forelskelse og overlevere oplevelsen i et retvisende lys til et andet menneske?
Hiromi Kawakami når langt i forsøget i hendes på en gang vidunderlige, varme, skøre og sorgfulde roman 'Hr. Nishino og kærligheden'.
Bogen består af ti historier om ti kvinders helt særlige kærlighedsforhold til den samme mand på forskellige tidspunkter i mandens liv. Yukihiko Nishino hedder manden, som alle kvinderne falder for, hvad enten de vil det eller ej. Han beskrives som en lidt kejtet fyr, men med en helt særlig og tilsyneladende uimodståelig udstråling. Efterhånden som man læser sig gennem de ti historier, får man sammenstykket mere og mere af karakteren Nishino, men de sidste brikker kommer aldrig helt på plads. Indtrykket af ham ender med at være omgærdet af en vis mystik.
Det er en effektiv måde at forme en karakter på, og som læser bliver vi fastholdt med en stærk følelse af hele tiden at ville vide mere om Nishino. Men Kawakami afslører heldigvis ikke alt. Hun lader ham være et fortælleelement og en katalysator for at komme under huden på bogens øvrige karakterer - nemlig de ti kvinder.
Kvinderne er komplekse på hver deres måde og bliver alle ramt og forandret af den kærlighed, de aldrig rigtig kan få greb om, og som de til syvende og sidst mister. En særlig kærlighed, som de senere i livet stadig mindes og længes efter.
De ti historier fungerer som en form for flashbacks, hvor kvinderne ser tilbage på den tid i deres liv, hvor de mødte og forelskede sig i denne Nishino. Hvor var de? Hvem var de? Hvad lavede de? Og hvad var det for en helt særlig kærlighed, der opstod mellem dem og Hr. Nishino?
I de ti kvinders liv er kærligheden gådefuld, ubeskrivelig, smuk og poetisk, men også, som det beskrives i bogen, tosset og lammende, så man ikke kan røre sig og blot ligger på jorden som et såret dyr.
Bogen emmer af nogle af de samme ingredienser, som vi støder på i Kawakamis øvrige romaner på dansk. Både tematisk i de ti historiers forsøg på at finde ind til kærlighedens sande væsen (som i Senseis mappe), men også i kvindesindet, hvor en vis melankoli synes at hvile tungt (Kvinden ved havet).
Man kan være sammen med et andet menneske og endda føle sig komplet og lykkelig for en stund, men samtidig kan ensomheden summe vedholdende og monotont i baggrunden. Det er som om noget i kvinderne aldrig helt bliver forløst.
Bogen er hyggelig, spøjs og underholdende, men også mystisk, melankolsk og eftertænksom. Og så er den hamrende godt skrevet og ligeledes oversat. Sproget er let og elegant og har den der måske lidt særlige japanskhed over sig, hvor verden er betragtet og beskrevet med poetisk symbolik, sanselighed og omhu. Bogen læses som en roman, men fornemmes som en novellesamling, hvor alt gradvist kittes sammen til en smuk helhed.
Kommentarer