Barsk og sørgmunter roman om en rejse fra Sverige tilbage til familiens jødiske rødder i Tyskland og Polen.
”Hvad er det for en skat? Er det guld?”
”Jeg ved det ikke, sagde jeg, men jeg gætter på, at det må have været det mest værdifulde, han havde. Måske smykker eller personlige ting. Der var jo mange, der gjorde sådan dengang. Gravede deres ting ned.”
I Danni Wattins familie er der en gammel historie om at hans oldefar – Herman Isakowitz – skulle have begravet en skat i sin baghave i den vestprøjsiske by – nuværende Polen – Marienwerder inden den jødiske familie blev fordrevet af nazisterne.
Jeg-fortælleren, Danni, rejser sammen med sin 9–årige søn og sin far til de steder i Tyskland og Polen, hvor familien stammer fra. Dels for at finde ud af om det med skatten har noget på sig, og også for at finde ud af mere om familiens historie, for der var mange ting, som de ældre familiemedlemmer ikke har villet tale om.
Danni, hans søn og far sejler med færgen til Gdansk – i den modsatte retning af den, som slægten forsøgte at følge i 30’erne, efter at deres drømme om Palæstina var skudt i sænk.
Efterhånden får vi fortalt historien om den jødiske familie og deres vidt forskellige personer, om drømme og håb for fremtiden i 30’ernes Tyskland og Polen. Om hvordan nogle af dem ikke lyttede til advarslerne, så derfor ville de vente og tage det sidste tog ud. Det blev det tog, som gik til koncentrationslejren.
Men de fleste slap heldigvis ud af Tyskland, og mange af familiemedlemmerne endte i Sverige. Men det var heller ikke ukompliceret, for det var ikke alle steder i Sverige, de var velkomne. I starten hutler de sig igennem ved at arbejde for bønder under nærmest slavelignende vilkår, men efterhånden klarer de sig bedre og mange ender med at blive forretningsfolk i Stockholm.
Undervejs på turen er der mange skænderier mellem Danni og hans far, bl.a. om det er en fordel at bruge GPS, men efterhånden når de også frem til en forståelse af hinanden.
Emnet er trist, men Danni Wattin formår alligevel at få læseren til at trække på smilebåndet og han får tegnet et fint billede af en stor og varm familie, hvor de på trods af alle forfærdelige oplevelser ”havde arbejdet og levet og leet sammen”
Og finder de så skatten? Læs selv.
Originally published by Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden.
Kommentarer