Det er svært ikke at lade sig bevæge af Niviaq Korneliussens rå men alligevel porøse debutroman om fem unge grønlænderes liv. Det handler om kønsforvirring, identitet og eksistens.
Vi er i et ungdomsmiljø i Nuuk i Grønland, og der er fester, forelskelser, sex, druk og tømmermænd. De unge er trætte af de forventninger, der er til et normalt liv med uddannelse, familie, hus osv. Alligevel er de sultne på fremtiden og venter på forandringer. Der er fem fortællerstemmer, og vi ser nogle af de samme begivenheder fra hver sin vinkel.
Fia bor sammen med Peter, men der er en voksende erkendelse af, at hun ikke er til mænd. Til en fest møder hun Sara, og benene bliver slået væk under hende. Hvad sker der, når det er en kvinde, man forelsker sig i? Fias lillebror, Inuk, sidder i fængsel, og de skriver de smukkeste breve til hinanden. Inuk er bøsse, og det er svært at blive accepteret i det lille grønlandske samfund. Arnaq er blevet misbrugt af sin far, hun er vild og prøver alt af, men hun er samtidig afhængig af sin fars penge. Ivinnguaq er en kvinde i en mands krop, og hun bor sammen med Sara, der er lesbisk. Ivik, som hun kalder sig, opdagede tidligt, at hun var anderledes end andre piger. Og andre var i tvivl om, hvem hun var. Hun er bange for at blive forladt.
Sara er lesbisk og måske ikke så tydeligt fortalt, som de andre. Hun er med til søsterens barnefødsel, og det giver hende håb og styrke til at finde en ny vej, efter at Ivik er gået fra hende.
Hvert af de fem afsnit har et stykke musik som overskrift. Populærkulturen fylder en del for de unge. Også modsætningerne mellem det danske og det grønlandske spiller med. Digte, Facebookopdateringer og sms’er er integreret i teksten, hvoraf noget er skrevet på engelsk.
Det usædvanlige ved romanen er, at alle er usikre på deres køn og den identitet, der normalt følger med kønnet. Det giver problemer i forhold til omgivelserne, fordi alle falder uden for normen. Det usædvanlige er også, at naturen stort set er fraværende, men når den er der, er det som en resonans af intense, modstridende følelser.
Miljøet er beskrevet råt og usminket som i Jacob Ejersbos ’Nordkraft’ og Olga Ravns digte ’Jeg æder mig selv som lyng’, og derfor vil den tiltale mange unge. Der er i høj grad kærlighed, venskab og omsorg til stede. Styrken i romanen er passagerne om identitetsforvirringen pga. en anden seksuel observans, og den voksende erkendelse af ’hvem er jeg, og hvor hører jeg hjemme’?
Den sort/hvide forside er et fotografi af forfatteren, der sidder nøgen og spiser en banan. Niviaq Korneliussen er født i Grønland i 1990. Hun vandt i 2012 en novellekonkurrence for novellen ’San Fransisco’. Den kom med i antologien ’Ung i Grønland – ung i verden’. Mette Moestrup har skrevet et forord til romanen, der er oversat til dansk af forfatteren selv.
’Homo sapienne’ er en stærk roman om at være ung i dagens Grønland fra en interessant ny stemme.
Kommentarer