Hilsen fra Rexville af Susanne Staun

Atter er retsmedicineren Maria Krause på banen. Denne gang i en fæl sag om børnemishandling, hvor en 2-årig pige er blevet overhældt med afløbsrens. En sag, der kommer tæt på, da pigen viser sig at være Marias niece.

”Kære dr. Krause:

Den, der står dig nærmest, er et monster, som myrder sine børn. Please, hjælp mig, så det ikke sker igen.

-E”

Sådan starter en lang email-korrespondance mellem den gådefulde E. og Maria Krause efter retssagen, hvor Marias tvillingebror bliver frifundet for børnemishandling. Maria får derfor den opfattelse, at det omtalte monster er hendes bror, som hun har et dårligt forhold til, og som hun derfor ikke har set de sidste mange år. Langsomt udfolder E’s historie sig i korrespondancen, og efterhånden går det op for Maria, at sagen ikke er så ligetil, som den så ud til. For er disse emails tiltænkt Maria? Eller er den rigtige modtager en anden dr. Krause?

Efterhånden spindes Maria ind i E’s historie, og hun begynder at efterforske mere i broderens og hans nye kones fortid. En fortid, der bestemt indeholder hemmeligheder, der ikke alle tåler dagens lys.

Hele Marias efterforskning af broderen og svigerindens fortid kulminerer, da hun finder ud af E’s identitet. Og så begynder det for alvor at spidse til for hende. For hun får mistanke om, at det grusomme mord på svigerinden er begået af E – men hvor er E? Og kan Maria nå at stoppe hende, inden der sker flere drab? Denne forfølgelse kommer til at strække sig fra Odenses fine kvarterer over Vollsmose til Rexville, USA.

Dette er anden bog i serien med Maria Krause. Her er virkelig spænding for alle pengene, og den er fuld ud på højde med de øvrige bøger i Susanne Stauns forfatterskab – og selvom jeg holder meget af Fanny Fiske, så er det helt befriende at have en hovedperson, der ikke udelukkende går op i alder og udseende, men som også har en fortid og som ind i mellem kan føle sig ensom.

Første bog i serien om Maria Krause er "Døderummet" fra 2010.