Historien om den islandske kultursociolog Gestur er på én gang en tragikomisk historie om en mands sammenbrud og en analyse af islandske køer. En højst overraskende roman.
Gestur vender tilbage til Reykjavik sammen med sin engelske kone og deres datter. Han har næsten opgivet af få arbejde inden for sit fag, så da han får tilbudt et job via en bekendt, hvor han skal udarbejde et manuskript til en dokumentarfilm om den islandske ko, slår han straks til, da det virker som et meget ambitiøst projekt.
Men han har svært ved at komme i gang. Han har for nylig været ude for en slags nær-død- oplevelse, som han ikke har fortalt nogen om, desuden er der problemer i ægteskabet, og forholdet til Gesturs familie er ikke godt. Så der er nok til at forstyrre hans tanker.
Han får dog udarbejdet en hypotese, som kort sagt går ud på at dele den islandske kulturhistorie op i perioder, hver symboliseret ved en bestemt ko, fra den hellige ko, over til den hedenske ko, derfra videre til den islandske guldalder ko for at ende med hormonkoen.
Da han skal præsentere sin forskning for sine arbejdsgivere står de helt af: ”Stigur sagde, at jeg var way off. At fjernsyn var et fucking popmedie, og at der for fanden var tale om kontorfolk, som tog sig af landbrugssager, mens jeg kværnede om filosofi og eksistensberettigelse”. Kort sagt, de forstår ikke hans forskning, og jeg må indrømme, at det gør jeg heller ikke.
Samtidig med at hans arbejde med køerne er ved at køre helt af sporet, går det også galt i privatlivet. Han begynder at udspionere en mand, hvis fraskilte kone mistænker sin ex-mand for at misbruge deres fælles barn, og på et tidspunkt bliver Gestur overbevist om, at han bliver nødt til at lå manden ihjel. Gesturs kone og datter flytter fra Island, og det ender med at Gestur bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, og herfra er det ustyrlig morsomt og helt vildt sært. Men måske er der alligevel håb for Gestur?
Bergssveinn Birgisson har ordet i sin magt, han er en god fortæller med et pragtfuldt sprog, og så sætter han sig virkelig ind i sit stof. Her er samlet en stor viden om køer gennem tiderne, og bogens undertitel er da også ”En faktionsroman.” De tre forskellige afsnit : 'Yveret', 'Koen' og 'Stalden' har hver sin fortæller: Gestur selv, en ko og en norne.
'Håndbog i køers sindelag' er af den af den slags bøger, som jeg blev fanget af, samtidig med at der var en del, som jeg ikke helt forstod. Muligvis fordi jeg ikke kender nok til islandsk sagatradition og –digtning, men alligevel er det en roman, som har givet mig meget at tænke over og måske kunne være noget for en læsekreds. Der er i hvert fald meget at snakke om.
Kommentarer