Guds fjende af Bernard Cornwell

Der ruller både hoveder og andre legemsdele i denne spændende og gribende fortsættelse af "Vinterkongen"

I "Vinterkongen" fortalte Bernard Cornwell, hvordan Arthur samlede Englands stammer for at tjene Mordred, søn af storkongen Uther. Det lykkedes ham trods svig og bedrag, og her i bind to af sagaen lever England stort set i fred.

Derfel er stadig loyal mod Arthur, men også dybt forelsket i Ceinwyn, kongedatteren der i første bind skulle have været gift med Arthur. I stedet giftede han sig med Guinevere, og nu har han nye planer med Ceinwyn. Hun skal giftes med Lancelot, som en del af Arthurs plan om at bevare freden.

Derfel hader Lancelot, og p.gr.a. det kommende giftermål støtter han troldmanden Merlin i dennes søgen efter Karret, et helligt kar som efter sigende har store magiske kræfter. Til gengæld lover Merlin at opfylde Derfels inderste ønske.

Der er også problemer med sakserne. De to konger, Aelle og Cerdic, hærger grænselandet, og Arthur ønsker at stoppe dem en gang for alle. Men ikke alt går som planlagt.

Igen har Bernard Cornwell skrevet en fremragende roman, som fortæller om 400-tallets England via Derfel, der som gammel skriver sine minder ned i et kloster.

Derfel er en sympatisk figur, selvom han som kriger var både frygtindgydende og uden nåde, når det var nødvendigt. Han følger Arthur i tykt og tyndt, om end deres venskab denne gang bliver sat på en prøve. Vi hører nemlig historien om Tristan og Isolde, og her har de to venner helt forskellige synspunkter.

Cornwell har taget udgangspunkt i de mange myter om Arthur, men gør opmærksom på at der er bevidste anakronismer i romanen, ligesom han har indført personer, der ikke findes i de senere historier.

Persontegningerne er rigtig gode, og historien er underholdende og skrevet så man hele tiden liiige er nødt til at snuppe næste afsnit med. Udover de spændende intriger om kongemagten, er der også hele tiden kampen mellem de kristne og hedningerne, og her er der ikke meget næstekærlighed at finde.

Jeg glæder mig til at få sidste bind om Derfel og Arthur, selvom jeg har en formodning om, at slutningen ikke bliver, som jeg håber på.

Oversat af Birgit Dalgaard. Forlaget Aschehoug, 2007. 478 sider