I et mørkt og koldt Sameland kæmper Klemet Nango fra renpolitiet for retfærdighed for rensdyravlerne. Det er en kamp både mod tiden og mod dumheden.
Jeg studsede lidt, da jeg fik bogen i hånden, og det gik op for mig, at der er tale om en fransk krimi, der foregår i Sameland. Min skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme, for ’Fyrre dage uden skygge’ er en fremragende roman. Olivier Truc, der er journalist, har boet i Stockholm siden 1994 og rapporterer til Le Mode og Le Point, skriver fagbøger og laver dokumentarfilm. ’Fyrre dage uden skygge’, der er hans første roman, fik prisen som bedste franske krimi i 2013.
Handlingen udspiller sig i bidende kulde i den mørkeste tid af året i og omkring den norske by Kautokeino, der er en af de få rent samiske byer. Næsten samtidigt bliver der begået to forbrydelser: en antik, samisk tromme bliver stjålet fra det museum, der netop har modtaget den som donation fra Frankrig, og en lidt sølle, fordrukken rensdyravler bliver myrdet og får ørerne skåret af. Renpolitiet, enheden til bekæmpelse af rensdyrtyveri, og kriminalpolitiet sættes på sagerne. Politiet har travlt, for forude ligger en FN-konference om samernes rettigheder, hvor trommen, der har stor kulturel og religiøs betydning, skal præsenteres.
I spidsen for renpolitiet står den erfarne samiske politimand Klemet Nango, der arbejder sammen med den nyuddannede Nina Hansen, og i spidsen for kriminalpolitiet står den afstumpede, småracistiske Rolf Brattsen, der hader bureaukrati og bureaukrater lige så meget, som han hader samer og pakistanere. Hvor Klemet og Nina forsøger at gå i dybden med sagen i respekt for samernes kultur, har Brattsen sin helt egen dagsorden og ønsker sagen lukket hurtigst muligt ved at få et par rensdyravlere buret inde. Det viser sig hurtigt, at der en sammenhæng mellem de to forbrydelser, og nye overraskende spor og forskellige politiske interesser afdækkes efterhånden.
Det er en langsom, stilfærdig, mørk og dvælende bog, men det er også en elementært spændende krimi med en god portion humor. Olivier Truc giver os nogle fantastiske billeder af Samelandet og samerne, og vi bliver samtidig præsenteret for en mængde faktuelle oplysninger om geografi, kultur og religion. I den sammenhæng minder bogen meget om Monica Kristensens romaner fra Svalbard.
Olivier Truc har også et politisk budskab. Brattsen personificerer for ham det norske Fremskridtspartiet, som Truc absolut ikke sympatiserer med. Han sympatiserer til gengæld med Klemet og med den samiske befolkning, der gennem tiderne er forsøgt assimileret i de omliggende samfund, og som af mange stadig opfattes som de fremmede.
’Fyrre dage uden skygge’ er en fascinerende, fængende og underholdende krimi, som også spiller fint på flere underliggende kulturelle og samfundsmæssigt interessante strenge.
Originally published by Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
Kommentarer