Sort, men lysende velfortalt og sammensat roman om tre børns skæbne og stigmatisering i et lille samfund i Skåne. Her er forbudte lege og kærlighed men at træde uden for normen har en pris.
I et lille landsbysamfund i Skåne bor den smukke syerske Dora med sine to sønner Alexander (Lex) og Trip. Hun syr tøj for handicappede og kalder sin systue for ’Atelier Anderledes’. Hun elsker festkjoler, og den yngste søn Trip bliver brugt som model. Pigen Chandra flytter ind hos sin morbror, da hun ikke rigtig passer ind i sin arkitekttegnede familie. Hun er i præpuberteten og har en bemærkelsesværdig erotisk udstråling. Hun er ret tavs og samler på ord, især dem hun ikke ved, hvad betyder, og som hun fornemmer brændemærker hendes adfærd. Den lyshårede Trip, der er glad for at synge, forelsker sig i hende og sammen med Dora leger de og sminker hinanden i en uendelighed. Lex er også betaget af hende, men han har ikke en chance. I stedet tegner han hende.
De forbudte lege går for vidt. Familiens unormale adfærd og den tidlige seksualitet kan ikke tolereres i det lille samfund, og familien splittes ad. Dora og Trip kommer på hvert sit hjem. Og Chandra ender i Borgmesterhjemmets pigehjem hvor: ”Piger er blevet behandlet så dårligt, at ingen vil have dem mere”. Lex vinder en tegnekonkurrence, og Trip får pengene til en tur til Paris. Her ender han som model og trækkerdreng. Det er fornedrelse på fornedrelse, og han ved ikke selv hvorfor.
Hver især må de på godt og ondt leve videre med deres opvækstvilkår, dog mest på ondt. Bedst lykkes det for Chandra, der til sidst tager til Paris for at gå på syskole. Romanen har flere andre tråde. Dora havde en bog på engelsk om under- og festkjolers historie, og den citeres i flere passager. Trip tager bogen med til Paris, og den fører ham endda på sporet af sin far. Begivenhederne fortælles gennem de tre børns perspektiv: Lex, Trip og Chandra. Vi er måske i 1980’erne. Tiden fremgår ikke så eksakt.
Mara Lee er en usædvanlig ordkunstner. Intenst, sanseligt og rammende beskriver hun den uskyldsrene kærlighed, legen, glæden, men især skylden, skammen, fattigdommen og outsiderens position. Skønheden er også indirekte til debat, idet den her brændemærker flere af hovedpersonerne og bliver deres skæbne.
Der oprulles desuden mange skæbner uden for de fire hovedpersoner i romanen. Beskrivelsen af pigehjemmet og dets beboere er uforglemmelig, og lige så man gyser. Afsnittet om Paris bliver langt og trist, selv om det binder trådene sammen.
Det er en sammensat roman om opvækstvilkår og outsiderens skæbne samt om anderledeshed, både det at gøre sig selv anderledes eller at blive gjort anderledes. Også sanselighed og skønhed spiller en central rolle både som magt og forførelse.
Mara Lee er født i 1972 og er en markant svensk forfatter og litteraturforsker, der har modtaget flere priser. På dansk findes ’Ladies’, 2008 og ’Salome’, 2012.
Originally published by Anny Skov Madsen, Litteratursiden.
Kommentarer