Argentinske Samanta Schweblin giver med sine weird fiction noveller et urovækkende indblik i en underspillet mareridtsagtig virkelighed.
Menneskets forhold til naturen er på spil, en mand slår på nonchalant vis en sommerfugl ihjel og må pludselig indse, at sommerfuglen muligvis er hans datter. En anden mands datter er holdt op med at spise og sygner hen, men får livsgnisten tilbage ved at spise fugle - hele og rå, med fjer og knogler. Sådan kan livet pludselig tage en drejning, man ikke lige havde set komme, og så tager man det med, og livet går videre. Dyr og mennesker må dø, nogen med fuldt overlæg, andre mere eller mindre tilfældigt eller nærmest ved en fejl uden nogen sentimentalitet.
Novellerne i ‘Fugle i munden’ kan betegnes som ‘weird fiction’; verden viser sig at have et ukendt lag. Et gennemgående træk er, at karaktererne i novellerne alle på mareridtsagtig vis pludselig befinder sig i situationer, hvor de snigende eller pludseligt og overvældende oplever en kvælende følelse af manglende genkendelse. Virkeligheden er drejet en halv omgang, men man overgive sig og acceptere omverdenens mærkværdige tilstand. Nogen kommer til at slå sin ægtefælle ihjel ved en fejl, børn forsvinder i huller i jorden og en graviditet går baglæns. Nogle af novellerne er længere, andre korte og skarptskårne som en slags skabeloner, læseren selv må udfylde. Jeg selv er mest begejstret for de lidt længere, som ‘Mod en glad civilisation’ og den sidste novelle 'Benavides’ tunge kuffert’, om den åbenbart korte afstand fra mord til kunst.
Læseren efterlades med en dyster urovækkende følelse af meningsløshed. Der er ingen store dramaer, voldsomhederne er underspillede. Ingen af historierne ender, som man forventer, flere gange tog jeg mig selv i at bladre frem og tilbage i håbet om, at jeg måtte have sprunget noget over ved en fejl, der måtte da være mere. Det er på en gang frustrerende, men også et greb, som man undervejs forstår er en vigtig del af sammenhængskraften i novellerne; mystiske og skræmmende ting sker og vender op og ned på alt, der er ingen forklaring eller afklaring: Intet er længere helt, som det var.
Jeg var fuldstændig opslugt af Schweblins korte eco noir roman Redningsafstand, som var shortlisted til Man Booker International Prize 2017, og novellerne i ‘Fugle i munden’ er oprindeligt udgivet på spansk længe før ‘Redningsafstand’ udkom. I det perspektiv kan novellerne, især de, der drejer sig om naturen, læses som en slags eksperimenter, som førte frem til det uforglemmelige værk ‘Redningsafstand’. Som i novellerne har uroen, man sidder tilbage med, heller ingen afslutning, den hænger ved efter endt læsning.
Argentinske Samantha Schweblin, som nu er bosiddende i Tyskland, kommer til LiteratureXchange i Aarhus i juni. Jeg har allerede købt billet!
Kommentarer