Fri agent af John Le Carré

Nat er 47 år og tror sig færdig i det britiske efterretningsvæsen, men får alligevel en stilling i et hengemt kontor i endnu en fremragende thriller af genrens absolutte mester.

Nats nye chef er en gammel kending, inkompetent og berygtet for at stjæle æren for andres arbejde. Det eneste lyspunkt i afdelingen er en ung kvinde, Florence, der besidder både talent og entusiasme. Hun har en plan for afsløring af en ukrainsk oligark, som Nat støtter, og som bæres næsten frem til fuldbyrdelse, da den pludselig stoppes af et underudvalg under Finansministeriet. Florence siger op i raseri, og Nat prøver at finde ud af hvorfor.

Sideløbende har han mødt en ung mand Ed, som han spiller tætte badmintonkampe med så vidt muligt en gang om ugen og som får afløb for sin vrede over Trump, Brexit og meget andet over et par øl efter kampene.

Inden Nat er klar over, at Florence har sagt op, deltager hun i en mixed double sammen med Nat, Ed og Eds lillesøster. Dette møde får konsekvenser og bliver potentielt farligt, da en større aktion, som Nat er tilskuer til, retter søgelyset mod Ed. Det gør, at Nat sammen med hustruen Prue må træffe en række essentielle og moralske valg, der får store konsekvenser.

Det er en meget britisk bog på den gode måde, hvor der gemmer sig mange overraskelser bag de stive overlæber. Man er bragende underholdt fra start til slut, men desværre ikke ret længe, da bogen er svær at lægge fra sig.