Anmeldelse
Fourth wing
- Log ind for at skrive kommentarer
Rebecca Yarros har skabt en levende, magisk verden i sin storslåede serie med masser af intriger, drager og kampe.
Handlingen i seriens første bind foregår på Basgiath Krigsakademi, hvor både drager og elever har tilladelse til at begå mord og gør det!
Hele sit 20-årige liv har Violet Sorrengail forberedt sig på at skulle være skriver på Basgiath Krigsakademi og leve et stille liv blandt bøgerne ligesom sin far. Hendes far og storebror er begge blevet dræbt, så familien består nu af hendes mor, storesøsteren Mira og hende selv. Violet er slet ikke som sin mor og søster, der begge er krigere, og hendes mor er desuden general for Navarres drageryttere, som beskytter landets grænser vha. en elitehær af drageryttere. Violet selv er lille og spinkel og lider af en kronisk bindevævssygdom, hvilket betyder, at hun har dårligere fysik end sine jævnaldrende.
Da hun ankommer til akademiet, bliver hun dog tvunget til i stedet at søge optagelse som dragerytter, og drager går ikke af vejen for at slå kadetter ihjel. Det gør de andre kadetter heller ikke! Hun trænes af Xaden, hvis forældre blev beskyldt for at være forrædere og blev henrettet af Violets mor. Situationen bliver ikke nemmere, da Xaden og Violets følelser for hinanden forandrer sig. Hvis Violet overlever sin tid på krigsakademiet, vil hun forhåbentlig blive udvalgt af en drage til at blive dens rytter. Men selv med skolens mægtigste drage som sin allierede er intet sikkert.
Violet minder lidt om Bella Swan fra ’Twilight’, og de voksne i historien er som ’Hunger Games’ autoriteterne, der støtter barbariske ritualer. Basgiath krigsakademi uddanner krigere til forsvar af kongeriget Navarre, og ingen ser problemer med et træningsprogram, der rent faktisk slår en stor procentdel af eleverne ihjel. Til gengæld minder dragedelen, som heldigvis fylder en masse, om dragerne i serierne af Anne McCaffrey og Naomi Novik, og det er helt vidunderligt. Det samme er forfatterens verden af skrivere, drageryttere, griffer og drager.
Serien tilhører en ny blomstrende genre kaldet romantasy, som blander romantik med de velkendte elementer fra fantasygenren. For en generation af læsere opvokset med ’Harry Potter’, ’Twilight’ og ’The Hunger Games’ indeholder denne genre samme typer af karakterer, men med mere brutalitet og langt mere eksplicit sex.
- Log ind for at skrive kommentarer
Rebecca Yarros har skabt en levende, magisk verden i sin storslåede serie med masser af intriger, drager og kampe.
Handlingen i seriens første bind foregår på Basgiath Krigsakademi, hvor både drager og elever har tilladelse til at begå mord og gør det!
Hele sit 20-årige liv har Violet Sorrengail forberedt sig på at skulle være skriver på Basgiath Krigsakademi og leve et stille liv blandt bøgerne ligesom sin far. Hendes far og storebror er begge blevet dræbt, så familien består nu af hendes mor, storesøsteren Mira og hende selv. Violet er slet ikke som sin mor og søster, der begge er krigere, og hendes mor er desuden general for Navarres drageryttere, som beskytter landets grænser vha. en elitehær af drageryttere. Violet selv er lille og spinkel og lider af en kronisk bindevævssygdom, hvilket betyder, at hun har dårligere fysik end sine jævnaldrende.
Da hun ankommer til akademiet, bliver hun dog tvunget til i stedet at søge optagelse som dragerytter, og drager går ikke af vejen for at slå kadetter ihjel. Det gør de andre kadetter heller ikke! Hun trænes af Xaden, hvis forældre blev beskyldt for at være forrædere og blev henrettet af Violets mor. Situationen bliver ikke nemmere, da Xaden og Violets følelser for hinanden forandrer sig. Hvis Violet overlever sin tid på krigsakademiet, vil hun forhåbentlig blive udvalgt af en drage til at blive dens rytter. Men selv med skolens mægtigste drage som sin allierede er intet sikkert.
Violet minder lidt om Bella Swan fra ’Twilight’, og de voksne i historien er som ’Hunger Games’ autoriteterne, der støtter barbariske ritualer. Basgiath krigsakademi uddanner krigere til forsvar af kongeriget Navarre, og ingen ser problemer med et træningsprogram, der rent faktisk slår en stor procentdel af eleverne ihjel. Til gengæld minder dragedelen, som heldigvis fylder en masse, om dragerne i serierne af Anne McCaffrey og Naomi Novik, og det er helt vidunderligt. Det samme er forfatterens verden af skrivere, drageryttere, griffer og drager.
Serien tilhører en ny blomstrende genre kaldet romantasy, som blander romantik med de velkendte elementer fra fantasygenren. For en generation af læsere opvokset med ’Harry Potter’, ’Twilight’ og ’The Hunger Games’ indeholder denne genre samme typer af karakterer, men med mere brutalitet og langt mere eksplicit sex.
Kommentarer