Flagermuseliljen af Lise Bidstrup

Vanviddet trænger sig på, gemmer sig bag en afskallet blå dør og kalder på Helle igen og igen.

Helle er en ung kvinde med styr på livet. Hun har gennem lang tid har fortrængt minderne fra sin barndom, men pludselig begynder de at trænge sig på. Dæmonerne vil ud af skabet, og Helles liv bliver fyldt med angst. Hun barrikaderer sig i sin lejlighed og lever i en helt anden verden.

I den anden verden er mennesker med mystiske navne, for eksempel en lille pige som hedder Trépas. Hun vil gerne have Helle som sin beskytter i den mystiske verden, som foregår på en hvid sandstrand, og hvor der er en overflod af flagermuseliljer. Trépas kommer helt ud på den anden side af den blå dør for at hente Helle. De andre personer, en mand og en kvinde, tiltrækker Helle lige så meget, som de skræmmer hende. Hun bliver ved med at søge efter dem, selv om hun ved, at de vil gøre hende ondt.

Helles gode ven Jasper forsøger at hjælpe hende ud af hendes hule, uden at vide hvad hun kæmper imod, men det hjælper ikke. Da hun vender tilbage til virkeligheden, er spøgelserne også der.

Romanen er Lise Bidstrups debut som voksenforfatter. Romanen er delvis selvbiografisk, dog er traumet forstærket i romanen.

'Flagermuseliljen' er meget velskrevet, og beskrivelsen af Helle er dybtgående, især det psykologiske er rigtig godt beskrevet. De øvrige personbeskrivelser er knap så detaljerede, det hæmmer dog ikke forståelsen af vigtigheden af deres roller. Der er flere forskellige lag i romanen, og man får sympati for Helle, fordi hun kæmper så hårdt. Derimod får man ikke meget tilovers for forældrene. Forholdet til forældrene er meget overfladisk, og man fornemmer hvordan ønsket om at bevare den pæne facade fylder mere end Helles ve og vel. Fortielsen har en fremtrædende plads, og dialogen er svær at få i gang indtil alt skriger på en forløsnng.