En gruppe indremissionske vestkystfiskere slår sig ned blandt grundtvigianere ved Limfjorden. Et kultursammenstød fra 1900-tallets begyndelse – men aktuelt som aldrig før.
I min reol står Hans Kirks 'Fiskerne' i en næsten fyrre år gammel, slidt paperback. Den er blevet læst flere gange gennem årene og er en af mine yndlingsbøger. Derfor er det også ren fryd at genlæse bogen i den nye ultimative udgave i serien "Danske Klassikere": Godt boghåndværk, fint layout og velredigeret.
'Fiskerne' fortæller om en gruppe mennesker, der bryder op fra den barske vestkyst og flytter til mildere egne ved Limfjorden, hvor man bedre kan tjene til livets ophold. Det er hårdføre, nøjsomme folk, forankret i Indre Mission og troen på en streng Gud, synd og nåde. På den nye egn er alting lettere og blidere lige fra klimaet til Jesus. Her hersker grundtvigianismen, hvor det er helt acceptabelt med dans og verdslighed, bare man opfører sig ordentligt og svarer enhver sit. Det er alt for nemt, synes fiskerne og deres koner, og med Thomas Jensen som deres talsmand tager de fat på at udbrede den sande lære:
”Ejer De Menneskelighed?” spørger den grundtvigianske præst.
”Æ gør, hvad æ kan for at blive den kvit” … svarer Thomas Jensen … ”Æ mener, at det menneskelige er den onde Natur, som vi har faaet med Arvesynden.”
I vor tids sprogbrug har vi absolut at gøre med en flok fundamentalister.
Man kunne tro, at Hans Kirk som overbevist marxist ville skildre de indremissionske fiskere med sarkasme eller fordømmelse. Men det gør han ikke. Han fortæller om dem som levende, kæmpende, hæderlige småkårsfolk. De slider for udkommet, er trofaste i venskab og elsker deres børn ubetinget. Somme tider højere end Jesus.
Det må selv den nidkære Tea sande. Hun er ellers meget på vagt over for alle former for synd og løsagtighed, men hun bliver som en løvemor, da den nye indremissionske præst fordømmer hendes unge datter Tabita, som er blevet gravid udenfor ægteskab: ”De tænker mere paa Fordømmelse end paa kristen Kærlighed”, skænder Tea, så præsten må luske slukøret hjem og granske sin sjæl.
'Fiskerne' udkom i 1928 og er den første kollektivroman på dansk, det vil sige en roman, som ikke har én hovedperson men en gruppe mennesker. Den er siden trykt i mange udgaver, og med næsten 400.000 eksemplarer er det den mest solgte danske roman nogensinde. Den er da også produceret både som hørespil i radioen og som tv-serie.
Læst i dag har romanen ny aktualitet i sin skildring af sammenstødet mellem to befolkningsgrupper: Den ene gruppe er indvandret fra fjerne egne, er vant til at slide for føden, og religionen er det centrale i deres liv. De kommer til ny en egn med fed jord, stille fiskevande og en religion, der ikke betyder alverden. Netop fordi Hans Kirk skildrer begge grupper i al deres menneskelighed og ikke dømmer nogen, er det en fremragende roman.
Ole Ravn har stået for denne udgave og har gjort det glimrende med efterskrift, noter og ordforklaringer, så alle generationer kan være med.
Kommentarer