Anmeldelse
Fiskejournal
Mikkel Frey Damgaard har skrevet en gribende fortælling om lystfiskeri, naturens kræfter og sindets mørkeste afkroge. En rørende bog, der handler om meget mere end fisk.
Jeg kan lige så godt indskyde til en start, at jeg intet ved om fiskeri. Sidste efterår sendte min kærestes ven mig ud til fiskebutikken Hvidovre Sport, hvor jeg med en grundig indkøbsliste købte fiskegrej til min kæreste, der ligesom så mange andre (mænd) havde fået lysten til at prøve kræfter med havets forunderlige og dragende verden. Butikken blev mit kig gennem vinduet til en verden af nørderi, som virker både sundt og usundt på samme tid. En verden, som opsluger sine medlemmer og samtidig forbinder mennesket med naturens urkraft og magi.
En af dem, som besluttede sig for at prøve kræfter med lystfiskeriet, er journalist Mikkel Frey Damgaard. I sin nye bog ‘Fiskejournal - en begynders bekendelser’ beskriver han, hvordan lystfiskeriet begyndte som en impulsiv indskydelse en eftermiddag på Nordhavn for få år siden, og hvordan det over forholdsvis kort tid blev til en altopslugende besættelse, som både bragte mani og stor kærlighed med sig.
‘Fiskejournal’ er opbygget efter årets måneder og begynder i november, hvor Mikkel første gang bliver draget af fiskeriet efter at have set en lystfisker på Nordhavn hive tre sild op fra havet. Samme dag køber Mikkel en fiskestang, og historien er i gang. Historien ender godt 1,5 år efter i maj, hvor Mikkels liv er forandret for altid.
Bogen skildrer forfatterens op- og nedture med fiskeriet og sideløbende med dén udviklingshistorie, formidler han den danske naturs dyreliv, og så er bogen tilmed også en slags “fiskeriets kulturhistorie”, fordi læseren undervejs bliver præsenteret på både skøn- og faglitterære værker, som undersøger havets dyb, herunder Rachel Carsons ’Havet omkring os’ fra 1951 og Patrick Svenssons forrygende bog ’Åleevangeliet’ fra 2019.
Bogen indeholder beskrivelser af Mikkels forsøg som nybegynder, der må øve sin fluefiskestangsteknik på græsplænerne i Københavns parker, og så bliver læseren vidne til et menneske, som længes efter et sted at høre til:
“Følelsen af, at fisken og jeg var forbundet, var overvældende, selvom jeg havde snydt den smukke skabning... Så måske var det ikke maskulin sejrsvilje og besiddertrang, der drev mig frem. Måske længtes jeg simpelthen hjem? I et øjeblik havde jeg kontakt til ikke bare forfædre, men til menneskets urhabitat og dets allerdybeste rødder. Til det hav, som alt liv på kloden stammer fra... Jeg har lige fanget min drømmefisk, og jeg er så overvældet, at jeg er nødt til at køre hjem til Købehavn.”
Således afsluttes et dramatisk og smukt afsnit i bogen, hvor Mikkel efter længere tids kamp endelig formår at fange sin drømmefisk, havørreden - en af de fisk i Danmark, som er sværest at få på krogen. I et perfekt øjeblik ved kysten omkring Møn fanger han en stor, smuk, regnbueglinsende havørred og efter at have betragtet dette væsen, sætter han den fri igen.
Jeg holdt decideret vejret, da jeg læste om fangsten af den smukke regnbuefarvede havørred, og blev både overrasket, lettet og forundret, da jeg lærte, at lystfiskere sætter flere fisk tilbage i havet, end de tager med hjem til middagsbordet og fryseren.
Ovenstående citat, synes jeg, indkapsler meget af essensen i denne bog, som både byder på konkrete fiskerioplevelser og formidle de alment menneskelige refleksioner, som fiskeriet bringer med sig. Menneskets magt og besiddertrang over naturen, dyrelivet, andre mennesker. Maskulin sejrsvilje. Det moderne menneskes forbindelser til forhistorien og vores forfædre og ikke mindst spørgsmålet om, hvor vi hører hjemme.
Alle disse spørgsmål eller refleksionsemner kommer op til overfladen i de måneder, Mikkel Frey Damgaard bliver mere og mere opslugt af lystfiskeriet. Fiskeriet bliver til en besættelse, som driver Mikkel udi et manisk vanvid, som gjorde ondt at læse, selvom det til slut virkede nødvendigt for at han kunne vende tilbage til livet med en større livsappetit.
‘Fiskejournal’ står tilbage som en af mine bedste læseoplevelser i år. Forfatteren skriver så gribende og rørende om sine erfaringer og udvikling, at man til sidst forstår, at ‘Fiskejournal’ i virkeligheden slet ikke handler om fisk. Lystfiskeriet bliver forfatterens rejse ind i sindets mørke for til sidst at komme ud på den anden side af mørket og mærke en større tilknytning til sig selv, naturen og ikke mindst til andre mennesker.
Efter mange års søgen efter mening og følelsen af et hjem, fandt Mikkel Frey Damgaard endelig hjem til sig selv gennem naturen. Og dét er der kommet en virkelig god bog ud af.
Mikkel Frey Damgaard har skrevet en gribende fortælling om lystfiskeri, naturens kræfter og sindets mørkeste afkroge. En rørende bog, der handler om meget mere end fisk.
Jeg kan lige så godt indskyde til en start, at jeg intet ved om fiskeri. Sidste efterår sendte min kærestes ven mig ud til fiskebutikken Hvidovre Sport, hvor jeg med en grundig indkøbsliste købte fiskegrej til min kæreste, der ligesom så mange andre (mænd) havde fået lysten til at prøve kræfter med havets forunderlige og dragende verden. Butikken blev mit kig gennem vinduet til en verden af nørderi, som virker både sundt og usundt på samme tid. En verden, som opsluger sine medlemmer og samtidig forbinder mennesket med naturens urkraft og magi.
En af dem, som besluttede sig for at prøve kræfter med lystfiskeriet, er journalist Mikkel Frey Damgaard. I sin nye bog ‘Fiskejournal - en begynders bekendelser’ beskriver han, hvordan lystfiskeriet begyndte som en impulsiv indskydelse en eftermiddag på Nordhavn for få år siden, og hvordan det over forholdsvis kort tid blev til en altopslugende besættelse, som både bragte mani og stor kærlighed med sig.
‘Fiskejournal’ er opbygget efter årets måneder og begynder i november, hvor Mikkel første gang bliver draget af fiskeriet efter at have set en lystfisker på Nordhavn hive tre sild op fra havet. Samme dag køber Mikkel en fiskestang, og historien er i gang. Historien ender godt 1,5 år efter i maj, hvor Mikkels liv er forandret for altid.
Bogen skildrer forfatterens op- og nedture med fiskeriet og sideløbende med dén udviklingshistorie, formidler han den danske naturs dyreliv, og så er bogen tilmed også en slags “fiskeriets kulturhistorie”, fordi læseren undervejs bliver præsenteret på både skøn- og faglitterære værker, som undersøger havets dyb, herunder Rachel Carsons ’Havet omkring os’ fra 1951 og Patrick Svenssons forrygende bog ’Åleevangeliet’ fra 2019.
Bogen indeholder beskrivelser af Mikkels forsøg som nybegynder, der må øve sin fluefiskestangsteknik på græsplænerne i Københavns parker, og så bliver læseren vidne til et menneske, som længes efter et sted at høre til:
“Følelsen af, at fisken og jeg var forbundet, var overvældende, selvom jeg havde snydt den smukke skabning... Så måske var det ikke maskulin sejrsvilje og besiddertrang, der drev mig frem. Måske længtes jeg simpelthen hjem? I et øjeblik havde jeg kontakt til ikke bare forfædre, men til menneskets urhabitat og dets allerdybeste rødder. Til det hav, som alt liv på kloden stammer fra... Jeg har lige fanget min drømmefisk, og jeg er så overvældet, at jeg er nødt til at køre hjem til Købehavn.”
Således afsluttes et dramatisk og smukt afsnit i bogen, hvor Mikkel efter længere tids kamp endelig formår at fange sin drømmefisk, havørreden - en af de fisk i Danmark, som er sværest at få på krogen. I et perfekt øjeblik ved kysten omkring Møn fanger han en stor, smuk, regnbueglinsende havørred og efter at have betragtet dette væsen, sætter han den fri igen.
Jeg holdt decideret vejret, da jeg læste om fangsten af den smukke regnbuefarvede havørred, og blev både overrasket, lettet og forundret, da jeg lærte, at lystfiskere sætter flere fisk tilbage i havet, end de tager med hjem til middagsbordet og fryseren.
Ovenstående citat, synes jeg, indkapsler meget af essensen i denne bog, som både byder på konkrete fiskerioplevelser og formidle de alment menneskelige refleksioner, som fiskeriet bringer med sig. Menneskets magt og besiddertrang over naturen, dyrelivet, andre mennesker. Maskulin sejrsvilje. Det moderne menneskes forbindelser til forhistorien og vores forfædre og ikke mindst spørgsmålet om, hvor vi hører hjemme.
Alle disse spørgsmål eller refleksionsemner kommer op til overfladen i de måneder, Mikkel Frey Damgaard bliver mere og mere opslugt af lystfiskeriet. Fiskeriet bliver til en besættelse, som driver Mikkel udi et manisk vanvid, som gjorde ondt at læse, selvom det til slut virkede nødvendigt for at han kunne vende tilbage til livet med en større livsappetit.
‘Fiskejournal’ står tilbage som en af mine bedste læseoplevelser i år. Forfatteren skriver så gribende og rørende om sine erfaringer og udvikling, at man til sidst forstår, at ‘Fiskejournal’ i virkeligheden slet ikke handler om fisk. Lystfiskeriet bliver forfatterens rejse ind i sindets mørke for til sidst at komme ud på den anden side af mørket og mærke en større tilknytning til sig selv, naturen og ikke mindst til andre mennesker.
Efter mange års søgen efter mening og følelsen af et hjem, fandt Mikkel Frey Damgaard endelig hjem til sig selv gennem naturen. Og dét er der kommet en virkelig god bog ud af.
Bøger af Mikkel Frey Damgaard
Fiskejournal
Kommentarer