Anmeldelse
Fifty Shades: I mørket af E. L. James
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens millioner af kvinder verden over har fået øjnene op for erotisk litteratur, kører anden del af serien ’Fifty Shades of Grey’ i tomgang.
Den unge Ana forlod sin forretningsmand Christian i slutningen af første del, men snart finder de sammen igen, for deres kærlighed til hinanden er for stor til, at de kan være adskilt. Nu går det stærkt med kærligheden, og snart har Christian friet til Ana og hun har – efter få overvejelser – givet ham sit ja. Desværre spøger Christians fortid i skikkelse af to kvinder. Den ene er den spøgelsesagtige Leila, én af Christians tidligere ’submissive’, som forfølger Ana, og den anden er den ældre kvinde Elena, som lærte Christian op som dominant, da han var 15 år gammel.
Arbejdsmæssigt har Ana fået job som assistent på et forlag, men bliver seksuelt chikaneret af sin chef. Heldigvis får Ana og Christian i fællesskab tacklet problemerne, og de to elskendes største problem er nu, at Christian er en smule dominerende og ønsker at holde Ana fanget i et gyldent bur, noget man roligt kan kalde et luksusproblem. Bogen slutter med en cliffhanger, der lægger op til tredje del.
Denne bog, som er seriens anden del, kører - efter min mening - totalt i tomgang. Handlingen på de cirka 500 sider kan koges ned til et minimum af begivenheder - en forlovelse, truslen fra to tossede og forsmåede ex-kærester, en dum chef og diverse skænderier/sex imellem Ana og Christian.
’Fifty Shades of Grey’ har taget verden med storm, og jeg anerkender, at millioner af kvinder verden over er vilde med at læse om den unge Anastasia Steele og hendes rigmand Christian Grey. Men det er jeg altså ikke!
Handlingen er for tynd, personerne for irriterende, gentagelserne falder over hinanden, den rå og vilde s/m sex, som der bliver talt så meget om, er en storm i et glas vand, for det er pænt, pænt, pænt – hele vejen igennem. Alt for pænt!
Jeg synes dog, at hele bølgen med ”mommy porn” er et interessant fænomen, og jeg glæder mig over, at ’Fifty Shades’ er udkommet. For den har skabt røre i andedammen, den har skabt dialog om litteratur, og den har indfanget en helt ny målgruppe. Og hurra for det, det kan man ikke andet end at være tilfreds med.
Og skal jeg se filmen, når den kommer i biograferne engang? Ja, det tror jeg nok, jeg skal!
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens millioner af kvinder verden over har fået øjnene op for erotisk litteratur, kører anden del af serien ’Fifty Shades of Grey’ i tomgang.
Den unge Ana forlod sin forretningsmand Christian i slutningen af første del, men snart finder de sammen igen, for deres kærlighed til hinanden er for stor til, at de kan være adskilt. Nu går det stærkt med kærligheden, og snart har Christian friet til Ana og hun har – efter få overvejelser – givet ham sit ja. Desværre spøger Christians fortid i skikkelse af to kvinder. Den ene er den spøgelsesagtige Leila, én af Christians tidligere ’submissive’, som forfølger Ana, og den anden er den ældre kvinde Elena, som lærte Christian op som dominant, da han var 15 år gammel.
Arbejdsmæssigt har Ana fået job som assistent på et forlag, men bliver seksuelt chikaneret af sin chef. Heldigvis får Ana og Christian i fællesskab tacklet problemerne, og de to elskendes største problem er nu, at Christian er en smule dominerende og ønsker at holde Ana fanget i et gyldent bur, noget man roligt kan kalde et luksusproblem. Bogen slutter med en cliffhanger, der lægger op til tredje del.
Denne bog, som er seriens anden del, kører - efter min mening - totalt i tomgang. Handlingen på de cirka 500 sider kan koges ned til et minimum af begivenheder - en forlovelse, truslen fra to tossede og forsmåede ex-kærester, en dum chef og diverse skænderier/sex imellem Ana og Christian.
’Fifty Shades of Grey’ har taget verden med storm, og jeg anerkender, at millioner af kvinder verden over er vilde med at læse om den unge Anastasia Steele og hendes rigmand Christian Grey. Men det er jeg altså ikke!
Handlingen er for tynd, personerne for irriterende, gentagelserne falder over hinanden, den rå og vilde s/m sex, som der bliver talt så meget om, er en storm i et glas vand, for det er pænt, pænt, pænt – hele vejen igennem. Alt for pænt!
Jeg synes dog, at hele bølgen med ”mommy porn” er et interessant fænomen, og jeg glæder mig over, at ’Fifty Shades’ er udkommet. For den har skabt røre i andedammen, den har skabt dialog om litteratur, og den har indfanget en helt ny målgruppe. Og hurra for det, det kan man ikke andet end at være tilfreds med.
Og skal jeg se filmen, når den kommer i biograferne engang? Ja, det tror jeg nok, jeg skal!
Kommentarer