The mister

Ny kærlighedshistorie af den kendte forfatter er tårepersende banal. Successen er givet på forhånd, men ikke engang på siderne om sex er der liv at hente.

E.L. James blev en uventet og verdensomspændende succes med trilogien Fifty Shades of Grey, og i kølvandet på hendes bøger udkom en lind strøm af lignende såkaldt ”Husmorporno”. Tendensen har ligget stille i nogle år, ligesom E.L. James i øvrigt, men nu er hun på banen igen. Man skulle tro, at hendes lange skrivepause ville have forbedret hendes skriveevner, eller at hendes nye roman blot krævede en ekstra lang research, men det er desværre ikke blevet et hak bedre.

Der er stadig tale om en banal og klichéfyldt historie tilsat en masse sex, og plottet og sproget er genkendeligt fra utallige ugebladsromaner og diverse kioskserier. Skabelonen er velkendt: Prinsen på den hvide hest (Høj, flot og rig mand) forelsker sig i Askepot, og efter en masse intriger og forhindringer lever de lykkeligt til deres dages ende.

Maxim Trevelyan lever det søde liv i London med en masse kvinder. Han har penge i overflod, er næstældste søn i en rig aristokratisk familie, og bortset fra små modeljobs har han aldrig behøvet at arbejde. Da hans ældre bror uventet dør i en motorcykelulykke, ændrer alt sig pludselig for Maxim. Lige pludselig arver han det hele: Gods, titel og ansvar, og det er bestemt ikke en rolle, han er parat til at påtage sig. Samtidig har han svært ved at tøjle sit begær efter sin nye hushjælp, den gådefulde Alessia.

Alessia flygtede fra Albanien for at undgå at blive arrangeret gift med en voldelig mand, men hendes flugt førte hende lige i armene på menneskesmuglere, der smuglede hende til England for at bruge hende i sexindustrien. Det lykkedes hende at flygte, og nu er hun illegalt i England i evig angst for at hendes bortførere skal finde hende. På trods af alle odds drages Maxim og Alessia mod hinanden, men både gangsterne og hendes voldelige trolovede lurer i baggrunden og truer med at spolere deres spirende kærlighed.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er meget lidt begejstret for dette makværk af en roman. Historien er så tårepersende banal, at man næsten fra starten ved, hvordan det hele ender. Sproget er simpelt og teenageagtigt, og forfatteren bruger enormt meget tid på at beskrive diverse drinks og madretter. Der er selvfølgelig en masse beskrivelser af sex og samlejer, men ikke engang på disse sider er der liv at hente.

Hovedindtrykket er en inderligt ligegyldig historie, hurtigt læst og hurtigt glemt, men samtidig må der jo være noget ved E.L. James, når hun bliver læst af så mange og sælge i så store oplag.