Vidunderlig billedbog om at være bange og en lille smule ensom, men alligevel have modet til at finde venner.
En dag hvor Bjørn lunter afsted i egne tanker, møder han en anden bjørn, der ikke ligner ham. Andenbjørn går videre, men Bjørn er blevet nysgerrig og beslutter at følge efter. De to bjørne møder endnu en bjørn, der ikke ligner nogen af dem, Brummebjørn, som også slår følge med dem. Den fjerde bjørn de møder er kæmpestor og beder dem om at gå, fordi han ikke kender dem, men synes dog at de virker flinke, så han følger også efter dem.
Bjørn, Andenbjørn, Brummebjørn og Storebjørn følges ad, men snakker ikke sammen. De går blot afsted, indtil de opdager en stor hvid bjørn langt oppe i et træ. Og Oppeitræbjørn har brug for hjælp til at komme ned!
Catherine Rayner er en dygtig fortæller, der præsenterer korte, velvalgte pointer, og som desuden er en fantastisk illustrator. Historien handler om de fem forskellige bjørne, der ikke er vant til at se andre, og derfor alle er ret forbeholdne overfor hinanden i begyndelsen. Da isbjørnen i træet går fra Oppeitræbjørn til Nedepåjordenbjørn spørger han, hvorfor de fire bjørne har hjulpet ham. Hertil svare de: ”Nogle ting er svære, når man er alene. Såmænd bare derfor”.
Det er smukt og viser, at venskaber bygges på venlighed og omsorg, og at forskelle intet betyder. Catherine Rayners blæk- og akvarelillustrationer er små kunstværker, som gør læseoplevelsen til noget helt særligt.
Kommentarer