Madeleine Albright gør rede for fascismens historiske træk baseret på sin erfaring og ønsket om at advare om internationale samfundstendenser og ikke mindst præsident Trump.
I sin erindringsbog Helvede og andre destinationer fortæller Madeleine Albright, at da Trump var blevet valgt som præsident i USA i 2016, følte hun, at det bedste, der var at gøre, var at skrive denne bog. Hun syntes nok ikke, at der var nogen grund til at sætte sig hen i et hjørne og græde, som Hillary Clintons medarbejdere havde gjort på valgnatten.
Fascisme er et begreb, som kan være meget svært at definere. Albright starter også bogen med en fortælling om, at hun spurgte sine universitetsstuderende om deres bud. Gruppen ender med at overveje, om fascisme mindre er en politisk ideologi end et redskab til at holde på magt.
”Intet over, intet ved siden af og intet uden for staten.” Denne sætning af Italiens diktator i årene 1925-1943, er jo nok det, der for de fleste definerer fascismen. Mussolinis grusomheder og holdning til det almindelige menneske giver i den grad gåsehud. Det gør det egentlig også, når man læser et af hans propaganda-citater om, at eliten skal bekæmpes: "Dræn sumpen" og genkender det som et af Trumps.
Albright gennemgår eksempler på forskellige styreformer, både Stalin's, Milosevic's , Hugo Chávez og Kim Jong-Il's. Ofte understøttet af egne oplevelser.
Kritikere af denne bog har ment, at den er lidt rodet og anekdotebaseret. Det er delvist rigtigt, men det er nok dét, der for mig gør den både underholdende og læsbar. Det hele bliver mere vedkommende, når Albright fortæller lige ud ad landevejen.
Efter læsning af bogen er jeg ikke blevet ret meget klogere på, hvad fascisme egentlig er, men jeg har fået en glimrende og meget engageret gennemgang af udvalgte historiske perioder, hvor en hersker har udøvet en grusom og alt for stor antidemokratisk magt. Og så føler jeg mig som læser meget mere oplyst, end jeg var før.
Kommentarer