Anmeldelse
Fantastisk seje kvinder der forandrede verden af Kate Pankhurst
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne bog er fuld af skønne kvinder, der virkelig har gjort en forskel for verden. En forrygende højtlæsningsbog med en masse at kigge på, snakke om og begejstres over for børn fra cirka 4 år.
Tretten imponerende kvinder er hovedpersonerne i denne fine og kreative faktabog, om nogle af de kvinder der har været med til at skabe nutidens syn på kvinder og været med til at forme samfundet. Bogen bevæger sig rundt i både verden og i tiden. Det er en utrolig historiebog, hvor man skal vende bogen alle mulige veje under læsning, samt huske at kigge på avisudklippene eller følge pilene rundt i bogen. Historierne er skrevet, som korte faktabokse og er nemme at overskue for børn.
Den skønne bog, der er virkeligt smukt illustreret, fortæller om nogle af de forbilledlige og dejlige kvinder, der har levet. Den fortæller om Gertrude Ederle, der i 1926 svømmede over Den Engelske Kanal som den første kvinde. Om den engelske forfatter Jane Austen, der har skrevet fantastiske og eviggyldige bøger, der stadig er meget populære. Eller præsenterer fakta om Agent Fifi, som var en særdeles dygtig spion for England under Anden Verdenskrig. Indianerkvinden Sacagawea hjalp i 1804 eventyrene Lewis og Clark gennem vildmarken. Pigen Anne Frank, der skrev sin barske dagbog om frygt, håb og drømme gennem de to år, hvor hun boede i skjulte rum i et hus, pga. nazisternes jødeforfølgelser, men desværre blev fundet og sendt i koncentrationslejr. Og mange flere utroligt modige kvinder, der måtte kæmpe hårdt.
Bogen er skrevet af Kate Pankhurst, som efter udgivelsen opdagede, at hun var fjernt beslægtet med Emmeline Pankhurst, som også er en af de tretten kvinder i bogen.
Alle kvinderne er kendt for forskellige bedrifter, så der er mulighed for, at alle børn kan finde netop deres favorit. Det er kvinder fra alle mulige baggrunde, som har besluttet, at de ikke vil ligge under for kønsstereotyper, men i stedet vil skabe store bedrifter på trods af køn.

Kommentarer