Englenes sorg af Jón Kalman Stefánsson

Barsk, gribende og smuk - det er poetisk fortællekunst, der får englene til at synge.

Anden del af Jón Kalman Stefánssons planlagte triologi om livet på Islands vestkyst for hundrede år siden lever fuldt ud op til forventningerne.

Historien fortsætter, hvor vi slap den i 'Himmerige og Helvede'. Det er nu tre uger siden, drengen kom til staden for at aflevere den bog, der slog Baldur ihjel, tilbage til den gamle, blinde kaptajn. Drengen er stadig i sorg, forvirret omkring sin identitet og havde egentlig planlagt at dø, men langsomt begynder livet at give mere mening. Ikke mindst på grund af de to stærke kvinder, Helga og Geirtrud, der er fast besluttet på at tage hånd om drengen samt give ham uddannelse.

Først må han dog rejse med landposten Jens og hjælpe ham over havet. For her har drengen erfaring, og Jens er skrækslagen for havet. Det huer ingen af de to mænd, der ikke har meget tilovers for hinanden. Jens er “en forbandet stivstikker”, tavs og tvær, mens drengen vil snakke, synge og citere poesi. Men i sne og slud, posten skal ud...

Og de to mænd får i den grad sne og slud! “Vejret styrer alt her, det former vores liv som ler” lyder det fra den altvidende fortæller, alt imens 'Englenes sorg' fyger fra himlen, og mændene kæmper for deres liv. Stefánssons fantastiske sprog træder for alvor i kraft, og man lever sig fuldstændig ind i Jens, og drengens kamp mod vejret, gennem snestorm på fjeldet og bølger på havet.

Håbløsheden er enorm, og døden ånder dem konstant i nakken, men anstrengelserne knytter dem tættere sammen, og endelig kan de være ærlige overfor sig selv og hinanden. Men kan de overleve vejret?

Som i 'Himmerrige og helvede' er det intet mindre end naturens kræfter og livets store spørgsmål, det handler om. Det er på en gang nedslående og samtidig vidunderligt livsbekræf-tende. Ens egne problemer bliver pludselig meget små, når man læser om simpel kamp for overlevelse og glæden ved at være i live. Det går lige i hjertet, og som altid med Stefánssons bøger skaber det rum for eftertænksomhed.