Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson

Den fisker der tager på havet uden sin skindanorak, er dødsdømt – og så på grund af digte med den fatale titel, ’Det tabte paradis’.

Den alvidende fortæller fra ’Sommerlys og så kommer natten’ har flere skæbner at fortælle om fra ”… de år hvor vi stadig var i live” (oversættelse Kim Lembek).

Baldur og drengen er to unge mænd der har forladt Staden på Island for at tage ud med fiskere for at tjene penge. Her gælder det om at komme op midt om natten og efter en livgivende opstart med forventninger og varm kaffe at komme først ud for at få den bedste fangst: i forfatterens terminologi: De er 6 mænd i en båd der trækker fisk og drømme op af havet.

Men det går grueligt galt: Baldur glemmer i distraktion anorakken da han ved afgangen var for optaget af at læse digte. Uvejret raser, i den iskolde polarvind overlever ingen uden anorak, ej heller Baldur.

Hvad der før kunne være blevet himmerige for den forældreløse dreng, bliver nu et helvede: I sin fortvivlelse går han med bogen på en forfærdelig tur tilbage til Staden for at aflevere den – og med planer om at tage sit eget liv.
Men menneskene i staden får ham tilbage til livet og han bliver endelig forløst af sorgen over Baldurs død.

Det er gribende og betagende atter at være i Stefanssons magiske univers af mennesker som er mere sjælelige end kødelige. Hans evne til at skildre menneskers barske liv og samtidig deres glæde over livet er enestående og kan sammenlignes med William Heinesen og Martin A. Hansen. Stefansson er født i 1963!

Naturen sætter dagsordenen for livet heroppe hvor kulden, vinden, mørket regerer. Omslagsfotoet fastholder læseren i opfattelsen af, at her hersker den skæbnesvangre natur.