Det er klogt, det er selvreflekterende og det er selvironisk, når den ældre skribent gør op med sin personlige, politiske og kulturelle baggrund gennem et halvt århundrede.
Lad det være sagt straks: man skal som læser ikke være ubekendt med den tyske forfatter Christa Wolfs (CW) historie, når man giver sig i kast med denne bog. Hun kalder det en roman, men alle ”ved”, at det er en absolut selvbiografisk beretning fra den periode i starten af halvfemserne, hvor hun opholdt sig i Los Angeles på et kunsterstipendiat. Men er hendes litterære og intellektuelle profil kendt, så venter en god og udbytterig læseoplevelse. Jeg vælger at opfatte beretningen som et stykke redigeret virkelighed, det er en samling af reflekterende tekster, hvor vi er med CW rundt i den lune Los Angeles-vinter ved Stillehavskysten, hvor hun både oplever den amerikanske kultur med undrende tyske øjne, men også får en form for ro til at tænke.
CW har nemlig haft adgang til sine egne mapper i den åbnede Stasi-arkiver, og der fundet hårrejsende ting. Både oplysninger om hvem, der overvågede og rapporterede hende, men også hvad hun selv foretog sig. Fortrængninger? Her er megen selvransagelse.
Jeg tænkte på situationen: hvordan er det, hvis man har boet i et land eller en by, som man var glad for? Og så ”eksisterer” det sted ikke længere? Og man må som individ leve med medansvaret for den meget angribelige måde, stedet blev styret? En sær dobbelthed.
Selvom jeg måske ikke i detaljer kender til alle de intellektuelle profiler, som jeg læser om undervejs, så er følelsen af at lære noget vigtigt fascinerende.
Den store meget specielle biografi af CW : ”En dag i året : selvbiografiske optegnelser 1960-2000” gav samme fornemmelse ved læsningen som denne. Jeg følte mig indlemmet i hendes liv, så jeg under læsningen, der delvist foregik i Berlin, nærmest syntes at have mødt hende.
En af CW’s grunde til at rejse var et opspore kvinde bag nogle breve, hun har arvet, og i denne proces hører vi en del om det tysk/jødiske spørgsmål. Denne bog blev ekstra aktuel, fordi Christa Wolf døde netop som bogen udkom på dansk, den er en værdig afslutning på et stort forfatterskab, der aftvinger respekt.
Kommentarer