En dag i året

Vil du møde en god tysk forfatter, der boede det meste af sit ungdoms- og voksne liv i det ’gamle øst’, så får du en stor oplevelse ved at begrave dig i Christa Wolf’s store bog, der rummer dagbogsnotater fra en bestemt dag i året gennem 40 år.

I 1960 kom Moskva-avisen Izvestia med en opfordring til verdens forfattere om at beskrive en dag i året, nemlig d. 27. september. Det inspirerede med det samme den unge østtyske ’forfatter-in-spe’ Christa Wolf, og hun fortsatte frem til 2000 med et årligt dagbogsnotat fra denne dag.

Det er der kommet en meget speciel bog ud af, som det er meget relevant at gøre opmærksom på lige nu ved 20 års dagen for Murens fald. Den giver læseren både en stor og intensiv læseoplevelse og masser af levende facts, der giver mere klarhed.

Det er en bog, der kræver tid, rum og inspiration. Jeg har prøvet at læse den en gang tidligere, men denne gang gav nogle dage i Berlin den ideelle lejlighed. Lige nu er jeg taknemmelig over at have oplevelsen fra 1989 - måske et stort ord, men det kommer der af at have overværet Historien.

Christa Wolf skrev ikke disse dagbogsnotater med offentliggørelse for øje, hun skrev til sig selv og måske sin familie. Men man får som læser en enestående mulighed for at leve med hende i hendes nære verden og at fornemme vilkårene som kulturarbejder i opstarten af Østtysklands begrænsede univers.

Hun havde ægte solidaritet over for sit fædreland i starten. Men føler sig lidt efter lidt i en konfliktsituation.

Allermest interessant er lige nu afsnittet, hun skrev 27. september 1990. Østberlinerne var stadig midt i omvæltningerne, men havde dog fået lidt perspektiv.  De havde været gennem ikke et Wendejahr, men selve Wendejahr.

Hun er meget i tvivl, da hun skal skrive dette afsnit. ’Skriv om noget smukt’, råder den ene datter hende.  I øvrigt en datter, der har fået arbejde i Statssekretariatet for ligestillingsspørgsmål. Mange østtyskere måtte klare opgaver, de aldrig havde drømt om. Eller måske netop drømt om.

I øvrigt oplever Christa Wolf det skisma, der er mellem at have været ’statsdigter’ og ’forfulgt’ af systemet. Og som anerkendt kulturperson at opleve kravet fra ’vest’ om at erklære sin ’skyld’ i forbindelse med samfundssystemet i Østtyskland.

Den er ikke helt nem. Det er ikke en bog, man kan 'pluklæse' i, den kræver det lange træk for at komme ind i forfatterens verden.

Der henvises til mange ting, der ikke kan forudsættes kendt af en dansk læser, og derfor er bogen også meget omhyggeligt udstyret med en lang og meget oplysende efterskrift af oversætteren. En note om - og et digt af den tyske forfatter Thomas Brasch. En forkortelsesliste, en Christa Wolf-bibliografi, en oversigt over hendes familie, detaljerede noter, samt en liste over anvendt litteratur i efterskrifter.

Altså i bund og grund en guldgrube af materiale om kulturlivet i det fhv. Østtyskland.

Tankevækkende, interessant og oplysende. Kan man ønske sig mere af en stor bog?