Anmeldelse
En dag mellem to verdenskrige
Franz Hessel skrev i 1924 en lille perle om en dag i mellemkrigstidens dekadente Berlin. En fornøjelig og melankolsk fortælling, der endelig er kommet på dansk.
Som det fremgår af den danske titel, udspiller handlingen sig over et døgn i Berlin. Vi er i 1924 og følger en gruppe omkring en ung adelig studerende – bl.a. en professor i antikkens Grækenland, en jødisk handelsmand, en distingveret antikvitetshandler, en flirtende kabaretsangerinde og ikke mindst professorens kone med appetit på nattelivet, besvær ved at affinde sig med rollen som hjemmegående mor og følgende fristelser for at rejse ud på et romantisk eventyr med vores unge helt.
De lever et liv baseret på af fortidens rigdom, der bare ikke er så uudtømmelig, som den har været. Derfor er bogen et melankolsk, dekadent billede af en kultur, der står for fald – eller som der står på bagsideteksten ”et charmerende indblik i et Berlin, som få år senere ikke fandtes.”
Det er det samme Berlin, vi møder hos Volker Kutscher, og den danske titel 'En dag mellem to verdenskrige' taler ind i den samme bevidsthed, vi læsere har om den kommende 2. verdenskrigs katastrofe – en bevidsthed Franz Hessel i modsætning til Kutscher ikke har haft, da han skrev bogen i 1927. På den måde giver den danske oversætter læserne en forforståelse, en tolkningsramme, som ikke findes i den oprindelige tekst. Det er en både styrende og forstyrrende fortolkning, som det egentlig ikke tilkommer oversætteren at udstyre værket med.
Den oprindelige titel 'Heimliches Berlin' afspejler for øvrigt glimrende med sin tvetydighed at værket foregår i en brydningstid. Heimlich betyder både "hjemlig" og "hemmelig", og imellem disse betydninger bevæger bogens karakterer sig rundt i eroderede samfundsstrukturer, der var funderet i værdier og verdensopfattelser, der ikke kan rumme de menneskelige, kulturelle og teknologiske udviklinger, verdenskrigens katastrofer og kriser havde udløst.
Man kan sige, at bogen simpelthen skildrer romantikkens nederlag til den frembrusende modernisme – Professorens græske heroer forslår ikke længere, og adlen må pantsætte både våbenskjold og herregårdens møbler i et forgæves forsøg på at opretholde status og livsstil, mens antikvitetshandleren tjener på drømmene om fortiden ved at sælge disse fallerede symboler på magt og rigdom.
Karakterende prøver febrilsk at fastholde en livsstil, som de egentlig godt forstår ikke længere er tidssvarende, det er sidste nat med kliken, og det er fortryllende dekadent og melankolsk.
'En dag mellem to verdenskrige' er en lille letlæst perle, der kan nævnes sammen med de samtidige helt anderledes komplekse mesterværker, Ulysses af James Joyces (1922) og Mrs. Dalloway af Virginia Woolf (1925), der jo også begge udspiller sig i løbet af et enkelt døgn i hhv. Dublin og London, og som også - om end langt mere radikalt eksperimenterende i udtryk og handling – drejer sig om nye moderne formers frembrud.
Franz Hessel skrev i 1924 en lille perle om en dag i mellemkrigstidens dekadente Berlin. En fornøjelig og melankolsk fortælling, der endelig er kommet på dansk.
Som det fremgår af den danske titel, udspiller handlingen sig over et døgn i Berlin. Vi er i 1924 og følger en gruppe omkring en ung adelig studerende – bl.a. en professor i antikkens Grækenland, en jødisk handelsmand, en distingveret antikvitetshandler, en flirtende kabaretsangerinde og ikke mindst professorens kone med appetit på nattelivet, besvær ved at affinde sig med rollen som hjemmegående mor og følgende fristelser for at rejse ud på et romantisk eventyr med vores unge helt.
De lever et liv baseret på af fortidens rigdom, der bare ikke er så uudtømmelig, som den har været. Derfor er bogen et melankolsk, dekadent billede af en kultur, der står for fald – eller som der står på bagsideteksten ”et charmerende indblik i et Berlin, som få år senere ikke fandtes.”
Det er det samme Berlin, vi møder hos Volker Kutscher, og den danske titel 'En dag mellem to verdenskrige' taler ind i den samme bevidsthed, vi læsere har om den kommende 2. verdenskrigs katastrofe – en bevidsthed Franz Hessel i modsætning til Kutscher ikke har haft, da han skrev bogen i 1927. På den måde giver den danske oversætter læserne en forforståelse, en tolkningsramme, som ikke findes i den oprindelige tekst. Det er en både styrende og forstyrrende fortolkning, som det egentlig ikke tilkommer oversætteren at udstyre værket med.
Den oprindelige titel 'Heimliches Berlin' afspejler for øvrigt glimrende med sin tvetydighed at værket foregår i en brydningstid. Heimlich betyder både "hjemlig" og "hemmelig", og imellem disse betydninger bevæger bogens karakterer sig rundt i eroderede samfundsstrukturer, der var funderet i værdier og verdensopfattelser, der ikke kan rumme de menneskelige, kulturelle og teknologiske udviklinger, verdenskrigens katastrofer og kriser havde udløst.
Man kan sige, at bogen simpelthen skildrer romantikkens nederlag til den frembrusende modernisme – Professorens græske heroer forslår ikke længere, og adlen må pantsætte både våbenskjold og herregårdens møbler i et forgæves forsøg på at opretholde status og livsstil, mens antikvitetshandleren tjener på drømmene om fortiden ved at sælge disse fallerede symboler på magt og rigdom.
Karakterende prøver febrilsk at fastholde en livsstil, som de egentlig godt forstår ikke længere er tidssvarende, det er sidste nat med kliken, og det er fortryllende dekadent og melankolsk.
'En dag mellem to verdenskrige' er en lille letlæst perle, der kan nævnes sammen med de samtidige helt anderledes komplekse mesterværker, Ulysses af James Joyces (1922) og Mrs. Dalloway af Virginia Woolf (1925), der jo også begge udspiller sig i løbet af et enkelt døgn i hhv. Dublin og London, og som også - om end langt mere radikalt eksperimenterende i udtryk og handling – drejer sig om nye moderne formers frembrud.
Kommentarer