Ekspeditioner : fra tundraen til savannen

Rane Willerslev har skrevet en eventyrlig og ærlig bog, der ikke lægger skjul på personlige og familiemæssige konsekvenser ved det grænsesøgende rejseliv, han nu har lagt bag sig.

Allerede som 20-årig forløste Rane sammen med tvillingebroren Eske en barnedrøm og tog på ekspedition til den sibirske tundra. Det blev starten på en række antropologiske rejser fra 1991 til 2006, hvor Rane alene eller sammen med andre kom tæt på de sibirske naturfolk, men også flere gange på døden, hvad enten han blev jaget af den sibirske pelsmafia, eller det var kulde, sult eller bjørne, der var truslen.

I 2006 blev han efter eget udsagn mæt af Sibirien, hvor han sammenlagt havde tilbragt flere år, og derefter kaster han sig over feltstudier i det nordøstlige Uganda. Her bor Ik-folket, der tidligere er beskrevet af den britisk-amerikanske antropolog Colin M. Turnbull, der beskriver stammen som ”gemene, grådige og selviske” og faktisk foreslår, at stammen skal opløses. Sammen med en kollega, Lotte Meinert, agter Rane at undersøge påstanden og møder et folk, der er gæstfrit og helt forskellig fra Turnbulls beskrivelse. Det viser sig, at Turnbull besøgte stammen under en hungersnød, hvor mange naturfolk blev så pressede, at det at hytte eget skind fik første prioritet.

Bogen kan læses for eventyrets skyld som beretningen om menneskets kamp mod naturen, som jagtfortælling og som rejsebeskrivelse, og som alt det, fungerer den fint. Bedst synes jeg dog om bogens sidste dele, hvor antropologen vinder over eventyreren, og hvor vi får virkelig god indsigt i naturfolkenes levevis, åndeverden og vilkår.

Bogen er lavet sammen med fagbogsforfatteren Tommy Heisz, der formidler Willerslevs fortælling og supplerer med research i ekspeditionsprotokoller og dagbøger. Det fungerer fint og giver et godt læseflow. Bogen er gennemillustreret med et væld af fotos fra de forskellige ekspeditionsfæller.